Sund kage uden mel og sukker

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele en opskrift, jeg har lavet, på en sund chokolade/marcipan-kage.
Jeg har været så heldig at få sponsoreret nogle lækre produkter fra Easis, og har derfor leget med dem i denne opskrift.

Jeg elsker alle Easis produkter, de smager fantastisk og så er de oveni købet uden tilsat sukker. Den her kage er altså også uden tilsat sukker, og faktisk også uden mel.

Jeg nyder altid når man kan spise en kage uden dårlig samvittighed, og her er denne kage et rigtig godt bud. Jeg synes personligt ikke, at den smager “sundt”, og de gjorde mine veninder og kæreste heller ikke. (Win)

Jeg håber i er blevet inspireret og har lyst til at gå hjem og lave den her kage i jeres eget køkken.
Den skal nok falde i god jord!

Ingredienser:

  • 300 g friske dadler
  • 400 g mandelmel
  • 3 æg
  • 50 g mørk chokolade (Easis, uden tilsat sukker)
  • 40 g hele mandler
  • 2 spsk. rå kakao
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 knivspids salt
  • 75 g marcipan (Easis, uden tilsat sukker)
  • Chokolade/hasselnød smørepålæg (Easis, uden tilsat sukker), der skal være nok til at dække toppen af kagen
  • En håndfuld friske hindbær

 

Fremgangsmåde:

Blend dadlerne og tilsæt derefter æg og kokosolie. Rør godt.
Herefter tilsættes mandelmel, kakao og salt. Nu røres dejen godt sammen igen og den er klar til at komme i en springform eller lignende (24 cm i diameter).
Smør springformen og kom dejen i.

Nu skal kagen bages i 15 min. ved 180 grader, mens den gør det, hakkes mandler og marcipan. Kagen tages ud og marcipan-stykkerne fordeles jævnt over kagen (Se evt. video her ). Nu bages kagen igen i 10-15 min. til marcipanen er gylden.

Kagen skal nu køle helt af, før den toppes. Når kagen af kølet smøres der med smørepålæg fra Easis. Det skal smøres i et jævnt lag udover hele kagen. Herefter drysses de hakkede mandler udover kagen.

Smelt nu chokoladen og ?drizzle? den udover kagen. Tilsæt toppes kagen med hindbær.

Som altid kan opskriften findes på video via. dette link, til de af jer der gerne vil se det hele visuelt: https://youtu.be/v4sqjCurerw

Knus og go’ madkarma★
Isabella

Chokolademousse med avocado

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele en opskrift på en chokolademousse. En sund en af slagsen. Nemlig en chokolademousse lavet på avocado.
Man kan efterhånden se, at jeg er ret glad for avocado #avoislife, og man kan nok godt kalde det min yndlingsspise. Denne chokolademousse er dog lidt en anden måde at bruge avocado på. Selvom det måske lyder mærkeligt at komme avocado i en dessert, så smager denne mousse fantastisk. Avocadoen gør den lækker og cremet, men kakaoen gør at man ikke rigtig kan smage avocadoen (det passer heller ikke ind i en dessert ;-)). Egentlig synes jeg bare, at i skal prøve at lave den, i kommer ikke til at fortryde det! Og den er MEGET nem!

 

Ingredienser (4 portioner):

 

  • 3-4 modne avocadoer (afhænger af størrelsen, men brug kun 3 hvis du har nogle meget store avocadoer)
  • 1 dl mælk
  • 5 spsk. Kakao (Rå kakao uden sukker)
  • 5 spsk. honning
  • 1-2 tsk. pulverkaffe (Alt efter hvor meget kaffesmag man vil have)
  • Tørret kokos, mandler, granatæblekerner og revet appelsinskal (alt til topping)

Fremgangsmåde:

Kom avocadoerne, mælk, kakao, honning og pulverkaffe i en skål. Blend det hele til en jævn masse. Jeg brugte en stavblender, man kan også bruge en foodprocessor. Anret i skåle og top med kokos, mandler, granatæblekerner og revet appelsinskal.
Opskriften findes på video her: https://youtu.be/POY6yC3Q7Xo
Knus og go’ madkarma ★
Isabella

Laksesnurrer

Hej Foodies ★

Vi kender efterhånden alle sammen til de meget populære kanelsnurrer. I dag vil jeg give et bud på en anden form for ?snurrer?, nemlig laksesnurrer. De er lavet med en fuldkornsdej, laks, flødeost, dild og andre lækre ting.

Jeg har valgt den nemme udvej, med en færdiglavet dej, men hjemmelavet dej fejler bestemt heller aldrig noget (tværtimod). Jeg har selv en travl hverdag og synes derfor det er dejligt med nogle nemmere alternativer engang imellem.
Jeg håber i synes om opskriften og har lyst til at prøve den.

 

Ingredienser (30 kugler):

  • 400 g pizzadej
  • 150 g koldrøget laks
  • 150 g flødeost
  • 50 g hytteost
  • En håndfuld dild
  • Saften af ½ citron
  • 1 tsk. sukker
  • Krydderier (Efter behov)
  • Salt og peber (Efter behov)

Fremgangsmåde:

Bland flødeost og hytteost. Tilsæt saften af en ½ citron, sukker, salt, peber og andet krydderi. Herefter røres det godt sammen.

Hak dild og skær laksen ud i små stykker.
Udrul pizzadejen til rektangel (ca. 25×45).

Fordel osteblandingen, laks og dild på dejen.
Herefter skal dejen foldes og snurrerne skal laves. Hvordan man gør det kan findes i min video her .
Laksesnurrerne skal bages ved 185 grader i 20-25 min. De skal have en fin gylden farve når de er færdige.

Opskriften findes på video her: https://youtu.be/UeXVTtalmmE
Knus og go’ madkarma ★
Isabella

Hokkaidosuppe

Hej Foodies ★

Nu til en dejlig efterårsret, nemlig hokkaidosuppe. Der findes i mit hoved ikke noget bedre end dejlig varme retter i efteråret. Retter som varmer hele kroppen, når man nyder dem. Denne suppe er ultimativt min favoritsuppe. Den er cremet, smagfuld og sund. Mere kan man vidst ikke bede om når man snakker om suppe. Suppen får et ekstra touch ved at tilføje rugbrødscroutoner og hytteost, try it!.

 

Ingredienser (4 pers):

Suppe:

– 1 Hokkaido græskar

– 1 dåse kokosmælk

– 1 peberfrugt

– 2 løg

– 2 hvidløg

– Ingefær efter behov

– 2 grønsagsbouillon terninger

– Sød Chili Sauce

– Fish Sauce

– Soya Sauce

– Stødt chili, spidskommen, koriander og paprika

Topping:

– 4 skiver rugbrød

– 150 g hytteost

– Olivenolie og krydderier til at bage croutoner

– Evt. frisk basilikum

Fremgangsmåde:

Hak hokkaidogræsker (i tern), løg, hvidløg, ingefær. Kom olivenolie, løg, hvidløg og ingefær i en gryde. Svits dette af og tilsæt derefter hokkaidogræskar. Fyld vand op i gryden, så det dækker og tilføj bouillon terninger. Lad det simre i 10 min.

Hak peberfrugt og skær rugbrød ud i små firkanter. Rugbrødet kommes på en bageplade og der hældes olivenolie og krydderier over det. De skal bages i 20-25 min ved 190 grader.

Tilbage til suppen. Her tilføjes chili, spidskommen, koriander og paprika. Udover det tilføjes sød chili sauce, fiske sauce og soyasauce. Tilsæt peberfrugten og bring suppen i kog. Suppen er klar til at blive blendet når hokkaidogræskaret og peberfrugten er helt blød.
Blend suppen til en jævn masse. Til sidst tilsættes dåsen med kokosmælk og suppen får lov at stå og simre i 10 min mere ved lav varme.

Anret suppen med rugbrødscroutoner, hytteost og basilikumblade.

Som altid kan min video-opskrift findes ved at klikke på dette link: https://youtu.be/HYukcBqs4HE

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

Sunde protein muffins

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele en opskrift på mine yndlings muffins. Dette er et sundere alternativ til de muffins vi kender. De er uden mel, fedtstof og ingen raffineret sukker (udover den smule der findes i meget mørk chokolade).

De er perfekt til madpakken og de holder sig svampede og lækre meget længe pga. bananerne (yay).
Udover alt dette er de suverænt nemme og hurtige at lave. Der er derfor ingen undskyldning for ikke at prøve denne opskrift. Værsgo? og bag.

 

Ingredienser (16 muffins):

  • 3 Bananer
  • 2 æg
  • 180 g havregryn
  • 80 g proteinpulver (Jeg brugte med smag af saltkaramel, men man kan bruge hvad man har lyst til)
  • 40 g tørret frugt
  • 40 g mørk chokolade (Jo mørkere, jo sundere)
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 tsk. bagepulver
  • En knivspids salt

 

Fremgangsmåde:

Først moses bananerne, heri tilsættes de 2 æg og der røres godt.
Chokoladen og mandlerne hakkes.

Proteinpulver, bagepulver og salt blandes godt sammen.

Nu blandes alt sammen, dvs. banan-blandingen, proteinpulver-blandingen, havregryn, tørret frugt, chokolade og mandler. De hele røres godt rundt.Kom til sidst dejen i muffins forme og de er klar til at komme i ovnen. De skal bages i 20-25 min. ved 180 grader (til de er gyldne på toppen).

Find som altid min video-opskrift her: https://youtu.be/DTp7LLZiKdg

Knus og go’ madkarma ★
Isabella

Older posts