Laksesnurrer

Chokolademousse med avocado

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele en opskrift på en chokolademousse. En sund en af slagsen. Nemlig en chokolademousse lavet på avocado.
Man kan efterhånden se, at jeg er ret glad for avocado #avoislife, og man kan nok godt kalde det min yndlingsspise. Denne chokolademousse er dog lidt en anden måde at bruge avocado på. Selvom det måske lyder mærkeligt at komme avocado i en dessert, så smager denne mousse fantastisk. Avocadoen gør den lækker og cremet, men kakaoen gør at man ikke rigtig kan smage avocadoen (det passer heller ikke ind i en dessert ;-)). Egentlig synes jeg bare, at i skal prøve at lave den, i kommer ikke til at fortryde det! Og den er MEGET nem!

 

Ingredienser (4 portioner):

 

  • 3-4 modne avocadoer (afhænger af størrelsen, men brug kun 3 hvis du har nogle meget store avocadoer)
  • 1 dl mælk
  • 5 spsk. Kakao (Rå kakao uden sukker)
  • 5 spsk. honning
  • 1-2 tsk. pulverkaffe (Alt efter hvor meget kaffesmag man vil have)
  • Tørret kokos, mandler, granatæblekerner og revet appelsinskal (alt til topping)

Fremgangsmåde:

Kom avocadoerne, mælk, kakao, honning og pulverkaffe i en skål. Blend det hele til en jævn masse. Jeg brugte en stavblender, man kan også bruge en foodprocessor. Anret i skåle og top med kokos, mandler, granatæblekerner og revet appelsinskal.
Opskriften findes på video her: https://youtu.be/POY6yC3Q7Xo
Knus og go’ madkarma ★
Isabella

   

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laksesnurrer