Chokolademousse med avocado

Sund kage uden mel og sukker

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele en opskrift, jeg har lavet, på en sund chokolade/marcipan-kage.
Jeg har været så heldig at få sponsoreret nogle lækre produkter fra Easis, og har derfor leget med dem i denne opskrift.

Jeg elsker alle Easis produkter, de smager fantastisk og så er de oveni købet uden tilsat sukker. Den her kage er altså også uden tilsat sukker, og faktisk også uden mel.

Jeg nyder altid når man kan spise en kage uden dårlig samvittighed, og her er denne kage et rigtig godt bud. Jeg synes personligt ikke, at den smager “sundt”, og de gjorde mine veninder og kæreste heller ikke. (Win)

Jeg håber i er blevet inspireret og har lyst til at gå hjem og lave den her kage i jeres eget køkken.
Den skal nok falde i god jord!

Ingredienser:

  • 300 g friske dadler
  • 400 g mandelmel
  • 3 æg
  • 50 g mørk chokolade (Easis, uden tilsat sukker)
  • 40 g hele mandler
  • 2 spsk. rå kakao
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 knivspids salt
  • 75 g marcipan (Easis, uden tilsat sukker)
  • Chokolade/hasselnød smørepålæg (Easis, uden tilsat sukker), der skal være nok til at dække toppen af kagen
  • En håndfuld friske hindbær

 

Fremgangsmåde:

Blend dadlerne og tilsæt derefter æg og kokosolie. Rør godt.
Herefter tilsættes mandelmel, kakao og salt. Nu røres dejen godt sammen igen og den er klar til at komme i en springform eller lignende (24 cm i diameter).
Smør springformen og kom dejen i.

Nu skal kagen bages i 15 min. ved 180 grader, mens den gør det, hakkes mandler og marcipan. Kagen tages ud og marcipan-stykkerne fordeles jævnt over kagen (Se evt. video her ). Nu bages kagen igen i 10-15 min. til marcipanen er gylden.

Kagen skal nu køle helt af, før den toppes. Når kagen af kølet smøres der med smørepålæg fra Easis. Det skal smøres i et jævnt lag udover hele kagen. Herefter drysses de hakkede mandler udover kagen.

Smelt nu chokoladen og ?drizzle? den udover kagen. Tilsæt toppes kagen med hindbær.

Som altid kan opskriften findes på video via. dette link, til de af jer der gerne vil se det hele visuelt: https://youtu.be/v4sqjCurerw

Knus og go’ madkarma★
Isabella

   

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Chokolademousse med avocado