Green smoothie bowl

Hjemmelavet vanilje fudge

Hej Foodies ★

Når jeg står i bland selv slik afdelingen ryger der altid vanilje fudge ned i posen. Jeg elsker fudge og gav mig derfor i kast med at lave noget selv. Det er super nemt, og det kræver ikke særlig mange ingredienser. Jeg må dog sige at den her opskrift IKKE er en af mine sunde opskrifter, da fudge udelukkende er lavet af usunde sager. Men hold nu op hvor de smager godt! Men husk nu, alt med måde, der skal være plads til søde sager en gang imellem :-).

Ingredienser:
– 1 dåse kondenseret mælk (397 g)

– 1 1/2 dl mælk

– 450 g sukker

– 1 1/2 spsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Dagen inden:
Kom alle ingredienser i en gryde. Kog blandingen til karamel. Den skal blive helt brun (se video her ), men hold øje, den brænder nemt på. Jeg rørte grundigt hele vejen igennem. Det tager ca. 15-20 at lave karamellen, alt efter hvilken gryde og hvilket komfur man har.
Kom herefter fudge-massen op i en skål og pisk den med en elpisker i omkring 10 min. Massen skal gerne blive lysere og mere fast i teksturen. Evt. se min video her , hvis i vil se hvordan massen ser ud når den er kogt, og hvordan den ser ud når den er færdig pisket.
Kom massen over i et fad/bradepande, fudgen skal lægges i et lag på ca. 2,5 cm. Nu skal massen stilles i køleskabet natten over.

På dagen:

Tag fudgen ud af køleskabet og skær i firkanter. Opbevar dem på køl.

Jeg håber i kunne li’ opskriften og den kan som altid findes på video her.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Green smoothie bowl