Risotto med svampe og squash

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele en opskrift på en fantastisk italiensk ret, nemlig risotto. Jeg har valgt at lave min med svampe og squash og det smagte skønt.

Jeg har været så heldig at få tilsendt nogle lækre sager fra Det Italienske Køkken, hvilket også er her risottorisen og olivenolien kommer fra. Deres risottoris er utrolig lækre, da du f.eks. kan få dem med tomat og basilikum som den jeg har brugt her.
Tjek deres hjemmeside ud her, de har en masse fantastiske varer.

 

 Ingredienser (2-3 pers):

  • 250 g risottoris (Fra Det Italienske Køkken med basilikum og tomat)
  • 2 pakker svampe
  • 1 squash
  • 1 løg
  • 2 hvidløg
  • 2 bouillonterninger + 5 dl. vand
  • 100 g Parmesanost
  • 1 spsk. smør
  • Olivenolie (Igen en fra Det italienske køkken)
  • Salt
  • Frisk basilikum til pynt

 

Hak løg og hvidløg, og skær derefter svampe og squash ud.

Kom lidt olie i en gryde og svits løg og hvidløg af. Kom så risottoris i gryden og svits dem kort af sammen med løgene.

Nu skal svampene og squashen i gryden og de steges i ca. 3 min. Herefter tilsættes vand og bouillonterninger og risottoen får lov at stå og simre i ca. 15 min til risene er ?al dente?, det vil sige bløde men med en anelse hårdhed tilbage.

Imens risottoen koger hakkes/rives parmesanosten.

Lige inden risottoen er færdig tilsættes smør, parmesanost og der smages til med salt. Servér med frisk basilikum på toppen.

Som altid kan i finde opskriften, i videoform, her.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

Salat med rodfrugter

Hej Foodies ★

Mangler du en spændende salat at servere til bøffer, kylling og lignende eller måske vil du gerne finde et sundere alternativ til kartofler og pasta? Så læs med her! Jeg deler nemlig en opskrift på en lækker og mættende salat lavet med rodfrugter. Det er en rigtig efterårs/vinter salat med massere af fylde. PRØV DEN!

 

 Ingredienser (1 stor salat):

  • 2 rødbeder (eller en stor)
  • 4-5 gulerødder
  • 2-3 pastinakker
  • 100-150 g fetaost
  • Kernerne fra ½ granatæble
  • Saften af 1 citron
  • 2 hvidløg
  • En håndfuld persille
  • 4 spsk. olivenolie
  • Krydderier

 

Skær rodfrugterne ud i lange ?stænger? og kom dem på en bageplade. Hæld lidt olivenolie på og drys med krydderier. Bag i ca. 25-30 min. ved 190 grader, rodfrugterne skal være bløde at stikke en gaffel igennem.

Lad rodfrugterne køle af.

Mens de køler af kan dressingen laves.

Hak hvidløg og persille, bland med olivenolie, saften af en citron og salt + peber.

Anret rodfrugterne på et fad og hæld dressingen over. Top med fetaost og granatæblekerner.

Som altid kan i finde opskriften her , i videoform.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

Rugbrødstoast med avocado

Hej Foodies ★

Toast er altid en sikker vinder. Men jeg synes nu de helt traditionelle med skinke og ost er en smule kedelige. Så jeg har lavet en opskrift på en luksus toast, lavet med blandt andet rugbrød og avocado. Men pas på, man kunne godt gå hen og blive afhængig, for de smager virkelig godt.

Ingredienser (2 pers):

  • 1 avocado
  • 3 små tomater
  • 2 stykker serranoskinke
  • En håndfuld revet mozzarella ost
  • 4 spsk. grøn pesto
  • En lille håndfuld persille
  • 4 skiver rugbrød
  • Lidt kokosolie (Til toast-maskinen)

 

Fremgangsmåde:

Skær avocado og tomat ud, begge dele skæres ud i tynde skiver.

Smør rugbrødskiverne med pesto (begge halvdele). Kom avocado, serranoskinke, tomat, ost og persille på en af skiverne. Kom den anden skive på toppen og toasten er klar til at komme i maskinen.

Smør maskinen med en smule kokosolie, kom toasten i og luk.

Toasten er færdig når rugbrødet har fået en fin brun farve og osten er smeltet.

Som altid kan i finde opskriften her , i videoform.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

Thai suppe med squash-nudler

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele en opskrift, på en lækker og smagfuld thai suppe. Den er sund og perfekt til en kold vinteraften. Jeg har fundet inspiration til denne suppe i Emma Martinys kogebog ?Herlig og ærlig mad?, dog med mine egne tilføjelser (Soya- og chilisauce blandet andet, haps).
I stedet for almindelige nudler eller ris, er der brugt squash-nudler som er et meget sundere alternativ. Personligt synes jeg også det smager meget bedre.
Jeg håber i har lyst til at prøve opskriften. Den kan VARMT anbefales.

Ingredienser (4 pers):

 

  • 450 g kyllingebryst
  • 2 peberfrugter
  • 2 x squash (Her skal der bruges en spiralizer til at lave nudlerne)
  • 1 løg
  • 2 hvidløg
  • Ingefær efter smag
  • 1 dåse bambusskud
  • Saften af 1 ½ lime
  • 1 hønseboullion-terning og ½ liter vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk. grøn karrypasta
  • 1 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 2 spsk. soyasauce
  • 2 spsk. sød chilisauce
  • Pynt evt. med koriander

Fremgangsmåde:

 

Snit løg, hvidløg, ingefær. Lav squash-nudlerne, skær peberfrugt og kylling ud.

Svits løg, hvidløg og ingefær i kokosolie i en stor gryde, tilsæt derefter grøn karrypasta og svits det hele. Kom kyllingen i gryden og brun det på alle sider. Kom derefter boullion-terning, ½ liter vand og dåsen med kokosmælk i. Lad det simre i 5 min.

Tilsæt fiskesauce, soyasauce, sød chili sauce, peberfrugt, evt. bambusskud. Lad herefter suppen simre i 10-15 min. ved medium varme. Til sidst tilsættes squash-nudlerne. Suppen skal have 3 min. mere med squash-nudlerne i.

Nu er suppen klar til servering.

Som altid kan i finde opskriften her , i videoform.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella