Hjemmelavet vanilje fudge

Thai suppe med squash-nudler

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele en opskrift, på en lækker og smagfuld thai suppe. Den er sund og perfekt til en kold vinteraften. Jeg har fundet inspiration til denne suppe i Emma Martinys kogebog ?Herlig og ærlig mad?, dog med mine egne tilføjelser (Soya- og chilisauce blandet andet, haps).
I stedet for almindelige nudler eller ris, er der brugt squash-nudler som er et meget sundere alternativ. Personligt synes jeg også det smager meget bedre.
Jeg håber i har lyst til at prøve opskriften. Den kan VARMT anbefales.

Ingredienser (4 pers):

 

  • 450 g kyllingebryst
  • 2 peberfrugter
  • 2 x squash (Her skal der bruges en spiralizer til at lave nudlerne)
  • 1 løg
  • 2 hvidløg
  • Ingefær efter smag
  • 1 dåse bambusskud
  • Saften af 1 ½ lime
  • 1 hønseboullion-terning og ½ liter vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk. grøn karrypasta
  • 1 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 2 spsk. soyasauce
  • 2 spsk. sød chilisauce
  • Pynt evt. med koriander

Fremgangsmåde:

 

Snit løg, hvidløg, ingefær. Lav squash-nudlerne, skær peberfrugt og kylling ud.

Svits løg, hvidløg og ingefær i kokosolie i en stor gryde, tilsæt derefter grøn karrypasta og svits det hele. Kom kyllingen i gryden og brun det på alle sider. Kom derefter boullion-terning, ½ liter vand og dåsen med kokosmælk i. Lad det simre i 5 min.

Tilsæt fiskesauce, soyasauce, sød chili sauce, peberfrugt, evt. bambusskud. Lad herefter suppen simre i 10-15 min. ved medium varme. Til sidst tilsættes squash-nudlerne. Suppen skal have 3 min. mere med squash-nudlerne i.

Nu er suppen klar til servering.

Som altid kan i finde opskriften her , i videoform.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet vanilje fudge