Pasta med kødboller i tomatsauce

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele en lækker italiensk opskrift. Nemlig på en omgang pasta med kødboller i tomatsauce. Jeg har brugt både pasta, tomatsauce og olivenolie fra Det Italienske Køkken (sponsoreret), de har SÅ mange skønne produkter. Tjek dem ud hvis du er til italiensk mad. NAM! Men nu til opskriften.

Ingredienser (2-3 pers):

 

  • 1 pose pasta (250 g)
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 glas tomatsauce (280 g)
  • Olivenolie til stegning
  • Parmesanost (efter behov)
  • 1 løg
  • 1 hvidløg
  • 1 æg
  • En håndfuld basilikum
  • Salt og peber
  • Tørret basilikum

 

Fremgangsmåde:

 

Hak løg, hvidløg og basilikum. Bland så disse ting med kødet i en stor skål. Tilsæt herefter ægget, salt, peber og tørret basilikum. Rør det hele godt sammen.

Kom pasta og salt i en gryde og sæt det i gang med at koge. Rul imens kugler af farsen og steg dem på en varm pande med olivenolie.

Mens der steges og koges klargøres parmesanosten (riv eller skær). Til sidst hældes tomatsaucen, i panden, over kødbollerne og det får lov at simre i 5 min.

Anret din tallerken med pasta, kødboller i tomatsauce, parmesanost og frisk basilikum.

Som altid kan i finde opskriften her , i videoform.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

Chokolade smoothie bowl

Hej Foodies ★

Som nok ikke undrer nogen efterhånden er smoothie bowls min absolut favorit morgenmad (Se instagram). Denne gang har jeg dog leget lidt og lavet en chokolade smoothie bowl. Det smager præcis som chokoladeis, og hvem kan ikke li? det? PRØV DEN!

Ingredienser (1 pers):

 

  • 2 frosne bananer
  • 0,5 – 1 dl mælk (Alt efter hvor tyk man vil have den)
  • 2 spsk. rå kakao
  • 2 spsk. proteinpulver
  • ½ banan til topping
  • En håndfuld granola
  • En håndfuld hindbær
  • Lidt hakket mørk chokolade

 

Fremgangsmåde:

 

Sørge for at have alt din topping klar. Kom frosne bananer, mælk, rå kakao og proteinpulver i en blender. Blend det hele til en jævn masse.

Pynt herefter din bowl, tag et billede og smid det på instagram. Selv tak!

Som altid kan i finde opskriften her , i videoform.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

Hjemmelavet pizza

Hej Foodies ★

Nu til en opskrift på PIZZA! Jeg elsker pizza, især med en hjemmelavet bund. Jeg forsøger altid at lave de tyndeste bunde som muligt, men det kan være en udfordring når man ikke er pizzamand 😉 Dog synes jeg dette bud endte med at blive rigtig lækkert. Jeg har toppet med svampe, squash, serranoskinke og en masse ost. NAM!

Ingredienser (3 pizzaer):

 

Dej:

  • 700 g italiensk hvedemel
  • 200 g fuldkornsmel
  • 2 tsk. sukker
  • 1,5 tsk. salt
  • 5 dl lunken vand
  • 50 g gær

Fyld:

  • 1-2 poser frisk mozzarella
  • 1 pose revet mozzarella
  • 300 g tomatsauce
  • Squash
  • Champignon
  • Serranoskinke

Fremgangsmåde:

Kom lunken vand i en skål, smuldre gæren heri (det skal opløses helt). Tilsæt salt og sukker. Rør det hele godt sammen, tilsæt så alt fuldkornsmelet og rør igen. Til sidst tilsættes hvedemelet lidt af gangen og der røres og æltes indtil dejen ikke længere er klæbrig. Stil dejen til hævning et lunt sted i 2-3 timer.

Skær ost og grøntsager ud, så det er klar til at komme på pizzaen.

Når dejen er færdighævet deles den op i 3 og de rulles alle ud så tyndt som muligt. Smør tomatsauce over og top med kød, grønt og ost.

Bag i ovnen i ca. 15-20 min, men hold øje!

Som altid kan i finde opskriften her , i videoform.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

Verdens bedste pandekager

Hej Foodies ★

Pandekager er fantastiske! Denne gang deler jeg de helt traditionelle danske pandekager. Dette er klart min favorit opskrift! Du vil ikke blive skuffet! De er hverken sunde eller noget andet fancy, men de er pokkers lækre. Så gå du hellere i gang med at lave en bunke til dig selv og dem du har kær, de skaber meget glæde.

Ingredienser (8 pandekager):

 

  • 2,5 dl hvedemel
  • 1 tsk. sukker
  • 2 æg
  • 3 dl mælk
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 knsp. Salt
  • Smør til stegning
  • Evt. frugt og bær til topping

Fremgangsmåde:

 

Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker og salt i en skål. Tilsæt herefter mælken lidt af gangen, mens du rører med en elpisker, så undgår du klumper i dejen. Tilsæt til sidst de to æg og rør det hele grundigt sammen.
Smelt lidt smør på panden og hæld ¾ dl dej på panden, flip pandekagen når den begynder at blive gylden. Gentag succesen indtil der ikke er mere dej.

Som altid kan i finde opskriften her, i videoform.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella