En weekend med mig

Poke Bowl med bund af squashnudler

design-uden-navn

Hej Foodies ★

Poke bowls er blevet meget populære i udlandet og er nu også kommet til Danmark. Jeg arbejder selv hos Mahalo i Aarhus, som serverer lækre poke bowls (Prøv dem!).

Jeg har lavet min egen opskrift på en lækker poke bowl med en bund af squashnudler i stedet for sushiris. NAM NAM NAM!

Ingredienser (1 person):

  • 1 lille laksefilet
  • 2 spsk. sesamfrø
  • ½ agurk
  • 2/3 squash
  • ½ peberfrugt
  • 1 avocado
  • Ingefær til marinade (Efter behov)
  • 1 hvidløg
  • Saften fra ½ lime
  • 3 spsk. Sød chili sauce
  • 3 spsk. Sojasauce

Fremgangsmåde:

Lav squashnudler i en spiralizer. Skær agurk, rød peberfrugt og avocado (en rose af den ene halvdel, tern af den anden – se video her). Hak hvidløg og ingefær, klargør lime og rist sesamfrø.

Skær laks i mundrette stykker.

Bland marinade af det hakkede ingefær, hvidløg, sojasauce, sød chilisauce og rør det godt sammen.

Bland nu agurk, rød peberfrugt, avocadotern, laks, sesamfrø og marinade.

Anret squashnudler i en skål og kom den ovenstående blanding over.

Placér avocadorosen på toppen og drys sesamfrø over.

SPIS!

Som altid kan i finde opskriften her, i videoform.
Knus og go’ madkarma ★

Isabella

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En weekend med mig