Ting jeg laver når jeg keder mig

5 tips til smuk mad

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele nogle gode tips til, hvordan du kan få din mad til at fremstå smukt. For nogen er madens udseende ligegyldig, men det giver mig en meget bedre oplevelse, hvis maden jeg spiser ikke kun smager godt men også ser indbydende og flot ud.

Jeg ELSKER at nusse rundt med at lave pæne og kreative anretninger og tage de fineste billeder af det, det er for mig næsten kunst (selvom det kan lyde lidt fjollet).

Jeg har nedenfor samlet 5 af mine bedste tips.

1. Hav styr på farverne

Farverne er centrale! Sort/hvide madbilleder duer i min optik ikke. Jeg elsker at bruge farverige frugter og grøntsager til at pifte mine anretninger op. Udover det prøver jeg altid at have over 3-4 farver i spil, jo flere jo bedre.

2. Placér maden “korrekt” 

Jeg synes personligt det er smukt med mad som ligner at det er tilfældigt anrettet, selvom det ikke er. Sørg for at man kan se alle elementerne i retten og placér ”tilfældigt”. Dog skal der stadig skabes harmoni, ved at fordele elementerne jævnt. Udover det ELSKER jeg at være kreativ med frugt og grønt, så hvis man har mod på det, kan man kaste sig ud i en æble eller avocado vifte eller en avocado rose.

Til jer som vil nørde ekstra meget, er det altid en god idé at skabe et billede i hovedet af hvordan i gerne vil have retten til at se ud inden i anretter den.

3. Find frem til det rigtige at anrette på 

Jeg prøver så vidt muligt at anrette min mad på tallerkner/ i skåle som ikke er helt hvide. Det giver igen et spark til anretningen at bruge tallerkner eller skåle som har en fed farve. Udover det så elsker jeg personligt keramik tallerkner og keramik skål. OG så er jeg også en sucker for et rustikt skærebræt til at anrette på, det giver billedet et råt look.

4. Find den gode vinkel

I mit hoved kan man gå to veje med vinklen på billederne. Enten har man fokus på at få mange forskellige ting med på billedet, f.eks. mere end en ret eller flotte glas ellers har man kun fokus på en enkel ret/anretning. Her handler det altså om, om man tager billedet langt væk fra maden eller helt up close. Personligt gør jeg mest brug af den sidstnævnte, men det er ikke enten eller.

Udover det er det vigtigt at få alle små detaljer og farver med på billedet. Jeg prøver altid at undgå at noget på bordet eller i retten bliver ”gemt”, som kan ske hvis billedet bliver taget fra en forkert vinkel.

5. Sæt prikken over i’et (redigering)

Når det perfekte billede er i kassen skal det redigeres. Jeg bruger faktisk bare instagrams eget redigeringsprogram, som fungerer ganske fint.

Jeg prøver altid at fremhæve farverne bedste muligt, ved at kigge på kontrasten og varmen i billedet. Jeg kan personligt bedst li’ madbilleder i en kølig tone, men det afhænger lidt af billedet.

Tjek nedenstående for at se hvor meget en smule redigering kan gøre for et billede.

Jeg håber at i synes at det var interessant!

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg laver når jeg keder mig