Hjemmelavede naanbrød

Sunde bananvafler

Hej Foodies ★

Endnu en søndag, endnu et blogindlæg. I dag kommer en opskrift på mine absolut yndlingsvafler. Nemlig sunde, nemme og lækre bananvafler. Hvis jeg har ekstra god tid en morgen, ender jeg altid ud med at lave en omgang af de her. Dejen kan i øvrigt også bruges til pandekager, hvis man er mere til det.

Ingredienser (2 pers):

Dejen:

  • 2 bananer (Gerne meget modne)
  • 2 æg
  • 4 spsk. proteinpulver med smag af vanilje (Andet kan også bruges)
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • En knivspids salt
  • En smule kokosolie til bagningen i vaffeljernet

Topping kan man selv vælge, herunder har jeg nogle forslag:

  • Bær
  • Æble
  • Kiwi
  • Banan
  • Nødder
  • Peanutbutter
  • Sukkerfri sirup (Eller bare almindelig sirup)

Fremgangsmåde:

Mos bananerne i en skål. Tilsæt æg og rør derefter godt. Tilsæt derefter proteinpulver, bagepulver og salt. Rør igen.

Skær alt frugt/bær ud som skal bruges som topping.

Varm vaffeljernet op og smør med kokosolie. Tilsæt dej så vaffeljernet er fyldt. Vent på at vaflerne er færdigbagt.

Til sidst toppes vaflerne med frugt, bær og hvad man ellers har besluttet sig for af topping. Til sidst vil jeg råde Jer til at tage et billede, de bliver næsten altid flotte 😉

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavede naanbrød