5 lækre opskrifter med avocado

Hej Foodies ★

I dag har jeg samlet 5 opskrifter, alle med avocado. Det er min all time favorite ting at spise, men det ved i nok godt efterhånden #avoislife. Her er alt fra salater til toast, så lidt for enhver smag (hvis man kan li’ avocado vel og mærke).

  1. Veggiebowl med avocadorose

design-uden-navn-kopi-11

Dette smager himmelsk, og det gode ved bowls er at der næsten ikke er nogen grænser for hvad man kan komme i. Jeg har t to forskellige opskrifter, her og her.

 

  1. Rugbrødstoast med avocado

design-uden-navn-kopi-8

Hvis du har lyst til noget snasket og lækkert, men stadig et sundere alternativ til en almindelig toast, så prøv denne. Den er hammer god! Opskrift her.

 

  1. Salat med spidskål, avocado og hindbær

design-uden-navn-kopi-10

Friskt, lækkert og sundt! Dette er også en god ret til grillmaden. Opskrift her.

 

  1. Green smoothie bowl

design-uden-navn-kopi-9

Man får en ekstra godt start på dagen med denne sundhedsbombe. NAM! Opskrift her.

 

  1. Chokolademousse med avocado

design-uden-navn-kopi-7

Det her er en sund chokolademousse, men den smager ikke sådan hvis man spørger mig. Hvis du elsker mørk chokolade er den her en sikker vinder. Opskrift her.

 

Jeg håber i fik lyst til avovado, det gjorde jeg i hvert fald.

 

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

Brownie med fyld af cookie dough

design-uden-navn-kopi-6

Hej Foodies ★

Nu til en kage som mange har efterspurgt en opskrift på. Nemlig en brownie med fyld af cookie dough smurt med chokolade frosting, NAM! Og så med en ret så instagram worthy topping. Jeg har lavet den her kage de sidste 3 år til min fødselsdagsbrunch og den falder ALTID i god jord.

Opskriften på selve kagen og cookie dough fyldet er stjålet fra min søde veninde Ditte, opskriften på dette kan altså findes på hendes blog Konditte.dk. Ellers kan i også se fremgangsmåden i min video her.

Jeg deler dog min opskrift på chokolade frosting og topping her i indlægget.

Frosting:

500 g flormelis

100 g blødt smør

1 dl lun mælk (35-37 grader)

1,5 dl rå kakao

3 tsk. Vaniljesukker

 

Bland det hele og rør det grundigt sammen mens mælken tilsættes lidt ad gangen. Kom frostingen over i en sprøjtepose og den klar til at brug.

Topping:

1 lille bakke jordbær

1 pakke hindbær

1 granatæble

Evt. spiseligt guld

 

Fremgangsmåden til pyntning af kagen kan findes på video her.

Jeg håber at i har lyst til at prøve opskriften, den er i hvert fald helt vildt lækker.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

Verdens bedste pandekager

Hej Foodies ★

Pandekager er fantastiske! Denne gang deler jeg de helt traditionelle danske pandekager. Dette er klart min favorit opskrift! Du vil ikke blive skuffet! De er hverken sunde eller noget andet fancy, men de er pokkers lækre. Så gå du hellere i gang med at lave en bunke til dig selv og dem du har kær, de skaber meget glæde.

Ingredienser (8 pandekager):

 

  • 2,5 dl hvedemel
  • 1 tsk. sukker
  • 2 æg
  • 3 dl mælk
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 knsp. Salt
  • Smør til stegning
  • Evt. frugt og bær til topping

Fremgangsmåde:

 

Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker og salt i en skål. Tilsæt herefter mælken lidt af gangen, mens du rører med en elpisker, så undgår du klumper i dejen. Tilsæt til sidst de to æg og rør det hele grundigt sammen.
Smelt lidt smør på panden og hæld ¾ dl dej på panden, flip pandekagen når den begynder at blive gylden. Gentag succesen indtil der ikke er mere dej.

Som altid kan i finde opskriften her, i videoform.

Knus og go’ madkarma ★

Isabella

Sund kage uden mel og sukker

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele en opskrift, jeg har lavet, på en sund chokolade/marcipan-kage.
Jeg har været så heldig at få sponsoreret nogle lækre produkter fra Easis, og har derfor leget med dem i denne opskrift.

Jeg elsker alle Easis produkter, de smager fantastisk og så er de oveni købet uden tilsat sukker. Den her kage er altså også uden tilsat sukker, og faktisk også uden mel.

Jeg nyder altid når man kan spise en kage uden dårlig samvittighed, og her er denne kage et rigtig godt bud. Jeg synes personligt ikke, at den smager “sundt”, og de gjorde mine veninder og kæreste heller ikke. (Win)

Jeg håber i er blevet inspireret og har lyst til at gå hjem og lave den her kage i jeres eget køkken.
Den skal nok falde i god jord!

Ingredienser:

  • 300 g friske dadler
  • 400 g mandelmel
  • 3 æg
  • 50 g mørk chokolade (Easis, uden tilsat sukker)
  • 40 g hele mandler
  • 2 spsk. rå kakao
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 knivspids salt
  • 75 g marcipan (Easis, uden tilsat sukker)
  • Chokolade/hasselnød smørepålæg (Easis, uden tilsat sukker), der skal være nok til at dække toppen af kagen
  • En håndfuld friske hindbær

 

Fremgangsmåde:

Blend dadlerne og tilsæt derefter æg og kokosolie. Rør godt.
Herefter tilsættes mandelmel, kakao og salt. Nu røres dejen godt sammen igen og den er klar til at komme i en springform eller lignende (24 cm i diameter).
Smør springformen og kom dejen i.

Nu skal kagen bages i 15 min. ved 180 grader, mens den gør det, hakkes mandler og marcipan. Kagen tages ud og marcipan-stykkerne fordeles jævnt over kagen (Se evt. video her ). Nu bages kagen igen i 10-15 min. til marcipanen er gylden.

Kagen skal nu køle helt af, før den toppes. Når kagen af kølet smøres der med smørepålæg fra Easis. Det skal smøres i et jævnt lag udover hele kagen. Herefter drysses de hakkede mandler udover kagen.

Smelt nu chokoladen og ?drizzle? den udover kagen. Tilsæt toppes kagen med hindbær.

Som altid kan opskriften findes på video via. dette link, til de af jer der gerne vil se det hele visuelt: https://youtu.be/v4sqjCurerw

Knus og go’ madkarma★
Isabella

Chokolademousse med avocado

Hej Foodies ★

I dag vil jeg dele en opskrift på en chokolademousse. En sund en af slagsen. Nemlig en chokolademousse lavet på avocado.
Man kan efterhånden se, at jeg er ret glad for avocado #avoislife, og man kan nok godt kalde det min yndlingsspise. Denne chokolademousse er dog lidt en anden måde at bruge avocado på. Selvom det måske lyder mærkeligt at komme avocado i en dessert, så smager denne mousse fantastisk. Avocadoen gør den lækker og cremet, men kakaoen gør at man ikke rigtig kan smage avocadoen (det passer heller ikke ind i en dessert ;-)). Egentlig synes jeg bare, at i skal prøve at lave den, i kommer ikke til at fortryde det! Og den er MEGET nem!

 

Ingredienser (4 portioner):

 

  • 3-4 modne avocadoer (afhænger af størrelsen, men brug kun 3 hvis du har nogle meget store avocadoer)
  • 1 dl mælk
  • 5 spsk. Kakao (Rå kakao uden sukker)
  • 5 spsk. honning
  • 1-2 tsk. pulverkaffe (Alt efter hvor meget kaffesmag man vil have)
  • Tørret kokos, mandler, granatæblekerner og revet appelsinskal (alt til topping)

Fremgangsmåde:

Kom avocadoerne, mælk, kakao, honning og pulverkaffe i en skål. Blend det hele til en jævn masse. Jeg brugte en stavblender, man kan også bruge en foodprocessor. Anret i skåle og top med kokos, mandler, granatæblekerner og revet appelsinskal.
Opskriften findes på video her: https://youtu.be/POY6yC3Q7Xo
Knus og go’ madkarma ★
Isabella