Reklame for Easis

Chiagrød med æblekompot og granola er endnu en super god opskrift på en sund og lækker chiagrød. Den smager helt fantastisk og er super simpel at lave.

Endnu en chiagrød fra mig. Det virker til at i er super glade for de opskrifter på chiagrød, som jeg tidligere har delt. Derfor tænkte jeg at jeg ville dele endnu en. Denne gang en lidt mere efterårs en af slagens. Denne er nemlig lavet med en vildt lækker æblekompot.

Jeg har til opskriften brugt lækre produkter fra Easis uden tilsat sukker. Nemlig deres ‘Perfect Sød’ og ‘Classic Crunch’. Begge dele er to favoritter, som jeg altid har i mit køkken.
Jeg synes personligt det er super rart, at kunne lave lækker morgenmad uden tilsat sukker. Jeg synes det giver den bedste start på dagen.

Denne chiagrød med æblekompot og granola er perfekt til en brunch og du vil med garanti imponere dine gæster. Anret den evt. i mindre portioner, hvis den skal være en del af et brunch-bord. Denne portion mætter to mennesker, så hvis du skal lave mindre portioner foreslår jeg, at du deler denne portion op i 5-6 små anretninger.

Husk som altid, at følge med på min instagramprofil. Her hedder jeg ‘Isabellavlk’ og deler endnu mere inspiration til mad og lidt glimt fra min hverdag.

Prøv også: Chiagrød med kokosmælk og passionsfrugt