Hej Foodies ★

Der findes de dejlige morgener, hvor man har ekstra god tid. Denne ekstra tid, ender jeg altid med at bruge på en lidt lækrere morgenmad. Et bud på dette kunne være disse lækre bananvafler.
De smager som om de er fyldt med sukker, smør og andet kalorieholdigt stads, men vidunderligt nok er der ingen af delene i. Hovedingredienserne er banan og æg, dvs. der altså ikke er noget mel, smør eller raffineret sukker i. De kan altså spises med god samvittighed.
Hvis man ikke har proteinpulver liggende, eller ikke kan lide at bruge det i sin madlavning, kan dette sagtens undlades eller erstattes med lidt havregryn.
Prøv dem, du kommer ikke til at fortryde det!