Havregrød med vilde blåbær og chiafrø er en super lækker og sund grød som giver dig den bedste start på dagen.

Jeg har nævnt det før, men jeg elsker grød. Både chiagrød, bircher müsli, havregrød og risengrød. Derfor tænkte jeg, at det var på tide med endnu en lækker opskrift på grød.
Den her grød har den smukkeste farve, og er perfekt til efteråret og vinteren. Jeg har toppet den med kakifrugt, kiwi, mandler, hampefrø og chiafrø. Uhm hvor blev den lækker! Jeg er sikker på, at den også ville være god med en skefuld peanutbutter – jeg var desværre løbet tør..

Udover at være smuk og smagfuld, er denne grød som nævnt også rigtig god for dig. Den er fyldt med fiber, gode fedtstoffer og protein. De gode fedtstoffer og proteiner kommer særligt fra chiafrø, som er sprængfyldt med protein, fiber og omega-3-fedtsyrer.

Hvis du elsker grød lige så meget som mig, synes jeg også du skal prøve mine opskrifter på sund havregrød med banan, chiafrø og kanel, sund grød med kakao og chiagrød med vilde blåbær og skyr. Jeg har mange flere opskrifter på grød liggende inde på bloggen, dette er dog bare et par stykker af dem. Så hop endelig ind og kig.

Jeg håber, at du blev inspireret til at afprøve opskriften. Jeg lover dig, at du ikke vil fortryde det.