Reklame for Frijsenborg Herregårdskylling

Scrambled eggs med kylling og bacon er en nem og lækker ret til morgenmad eller brunch. Retten er let at lave og smager skønt.

Alle som kender mig (og følger mig på Instagram), ved at jeg ELSKER brunch. Det er simpelthen så hyggeligt at bruge formiddagen på god mad og godt selskab. Derfor tænkte jeg, at det var på tide med endnu en opskrift til brunch-bordet.
Valget faldt på en opskrift på en luksus version af scrambled eggs. Jeg har nemlig tilføjet lidt ekstra elementer og krydderier. Nøj hvor blev det godt!
Scrambled eggs med kylling og bacon er det perfekte “salte” element i en brunch.
Som billederne viser, serverede jeg retten sammen med frisk frugt, pandekager og croissanter. Men man kan servere den med hvad som helst, eller bare spise den alene som den er.

Jeg har endnu engang brugt Frijsenborg Herregårdskylling. Men det er vidst efterhånden en selvfølge for mig 🙂 Hop gerne ind på deres hjemmeside, hvis i vil vide mere om Frijsenborg og deres kyllinger.

Jeg har selvfølgelig flere opskrifter her på bloggen, som er gode til brunch. F.eks. chiagrød med kokosmælk og passionsfrugt, sundere bananvafler uden mel og sukker og smoothie bowl med banan og bær. Og der er altså MANGE flere!