Sunde vafler med gulerod og kanel er super lækre og saftige. Lav dem til en brunch og top dem med bær, frugt og skyr. De er SÅ gode!

Jeg elsker vafler, og specielt de lidt sundere af slagsen. Jeg synes faktisk både, at de her vafler med gulerod og bananvafler smager bedre en helt traditionelle “usunde” vafler. De bliver super saftige grundet gulerødderne/bananerne. MUMS!

Som i nok ved så elsker jeg, at toppe med lækre sager. Denne gang har jeg toppet med blåbær, hindbær, kiwi, figner, skyr, mandler, chiafrø, kokos, mynte og skovsyre. Men man kan toppe med hvad som helst. Jeg forestiller mig også de er rigtig gode med æblekompot. Mmmh.
Jeg er sikker på du imponerer dine gæster MEGET, hvis du anretter dine vafler med en masse smukke frugter og bær. Det giver altså bare en rigtig god oplevelse, at spise noget som er smukt (som selvfølgelig også smager godt).

Hvis du elsker disse sunde vafler med gulerod og kanel, synes jeg også, at du skal prøve mine tidligere omtalte bananvafler. Yderligere har jeg også en lækker opskrift på spinatvafler med revet kylling og grøntsager her på bloggen.

Husk som altid, at følge med hos mig på Instagram. Min profil hedder ‘Isabellavlk‘. Her deler jeg endnu mere mad og lidt glimt fra min hverdag.