Reklame for Hälsans Kök

Veganske gourmet hotdogs med grønt er super lækre og et rigtig godt bud på en hotdog uden kød og andre animalske produkter. Hvis du elsker hotdogs, og godt kunne tænke dig et grønnere og sundere alternativ, så prøv disse!

Jeg afsluttede min vegetariske uge med manér – i samarbejde med Hälsans Kök. Sikke et festmåltid disse hotdogs var! Det behøves altså virkelig ikke at være kedeligt, at spise vegansk/vegetarisk. Pølserne var som I nok kan gætte fra Hälsans Kök, og de var bare rigtig gode. Jeg er sikker på, at de også ville være utroligt lækre i pølsehorn.

Udover de veganske pølser, er de her veganske gourmet hotdogs med grønt også fyldt med feldsalat, tomat, syltede rødløg, vegansk mayo, jordskokkechips og toppet med karse og skovsyre. Det var en perfekt kombination af friskhed, syrlighed og sprødhed.

Alt i alt kan jeg konkludere, at min vegetariske uge gik virkelig godt. Jeg har sørme spist godt og slet ikke manglet kød. Jeg er ret begejstret over alle de produkter, jeg har brugt fra Hälsans Kök. Alle produkterne smager ærlig talt rigtig godt! Både min kæreste og veninder har allerede selv være ude og købe både bøfferne og nuggets, så jeg er altså ikke den eneste, der synes det. PRØV DEM!

Hvis du gerne vil prøve andre vegetariske opskrifter, så prøv mine opskrifter på vegetarburger med avocado- og ærtedip, sandwich med vegetariske schnitzler og nuggest med to slags dip.