Hej Foodies ★
Jeg har før lavet et indlæg med sjove facts om mig, dog var de alle inden for temaet mad. I dag bliver det alt godt fra havet, for at lære mig lidt bedre at kende.
- Jeg har et mærkeligt efternavn som ingen nogensinde kan udtale. Nemlig Vlk, og ja der mangler en vokal. Det udtales som om der er et a i, nemlig “Valk”, men det er der bare ikke (snydt). Så ikke noget med at kalde mig Vik, Volk, Vølk og hvad jeg nu ellers har hørt. I øvrigt betyder det ulv på tjekkisk.
- Jeg kan godt li’ Christopher.
- Jeg er tårnhøj (182 cm) og bruger størrelse 37 i sko. Mange undrer sig over hvordan jeg holder balancen når det blæser.
- Jeg er lidt af en blandingsrace. Nemlig halv dansk, kvart amerikansk og kvart græsk (sejt).
- Jeg læser til markedsføringsøkonom.
- Jeg bor med min ældste barndomsveninde Ida, vi hygger os i Aarhus C.
- Min søster og jeg havde to små skildpadder da vi var små, de hed Skilly og Dilly.
- Jeg kan ikke passe planter, de dør ALLE sammen. Det er noget jeg ærger mig over, jeg ville gerne være typen der kunne passe 20 planter ad gangen.
- Jeg arbejder på Mahalo i Aarhus. Vi serverer lækre hawaianske poke bowls, kom og prøv dem.
- Jeg elsker Pepsi Max, også den nye med lime.
- Jeg er oprindeligt fra 8310, også kaldet Tranbjerg.
- Jeg elsker bland selv slik. Jeg kunne spise det hver dag.
- Hvis jeg skal ud og spise, tjekker jeg ALTID stedet ud på instagram inden. Så er man fri for at blive skuffet.
- Min kæreste har startet Yohype, en platform som kobler influenter sammen med virksomheder. Så hvis du er influent og leder efter jobs så tjek Yohype.com ud.
- Jeg har klaustrofobi. Jeg vil hellere gå 7 etager op end at tage elevatoren, i hvert fald hvis jeg er alene.
- Jeg er altid sulten og tænker altid på hvad jeg mon skal spise næste gang.
- Jeg bliver sur hvis jeg skal betale for mad som smager dårligt.
- Jeg bruger alt for mange timer på Instagram.
- Jeg elsker et godt glas vin, faktisk gerne flere glas.
- Jeg elsker at rejse, men ikke så meget at flyve, især ikke når der er turbulens.
- Jeg er slet ikke kræsen. Jeg kan nærmest li’ alt bortset fra østers, puha, har en lille mistanke om at folk lyver når de siger at de elsker østers.
Det var alt. Jeg håber i fandt det underholdende 🙂
Hav en dejlig dag!
Knus og go’ madkarma ★
Isabella
En reaktion
Vin og bland selv er det bedste!
– A