Reklame for Lidl
Julefrokost efter julefrokost står i kø lige nu, hvilket for de fleste betyder en masse lækker mad.
Jeg har i samarbejde med Lidl lavet nogle opskrifter på små retter, som er perfekte til julefrokosten. Jeg har brugt en masse lækre produkter fra deres Deluxe-serie, som er fyldt med produkter af god kvalitet til en god pris. Deluxe-serien kan fås i særlige perioder som f.eks. påske og jul og, som I nok kan gætte, er det juleprodukter, jeg har benyttet mig af her.
Læs med og få lidt ekstra lækker inspiration til din næste julefrokost. Jeg lover at komme med et par gode bud, som du måske ikke selv havde tænkt på.
Som I kan se på ovenstående billeder, består Deluxe-serien fra Lidl også af en masse lækre sager, som er klar direkte fra pakken. Herunder ost, pølse, diverse søde sager og meget andet. Så bliver det ikke nemmere!
Opskrifterne er super simple, og tager ikke særlig lang tid at lave. Det er jo rigtig rart, hvis man skal lave mange forskellige ting. Mængden på opskrifterne, er vurderet ud fra, at retterne er en del af et stort frokostbord.
Der er både opskrifter til selve frokosten med bl.a. and og fisk, men også en sød opskrift på det lækreste julekonfekt.
Skal du have en deluxe jul? Så læs med her.
And med grønkål, appelsin og granatæblekerner
Ingredienser (ca. 4-6 personer):
- 1 Deluxe Berberi andebrystfilet (ca. 350 g)
- 3 håndfulde grønkål
- 1 appelsin
- ¼ granatæble
- 3 spsk. balsamico
- 1 spsk. honning
- 1 spsk. olivenolie
- Salt
- Peber
Fremgangsmåde:
Rids skindet og gnid med salt. Læg andebrystet med skindet nedad på en kold pande og tænd på middel varme. Lad andebrystet stege på skindsiden indtil det er sprødt (ca. 15 min.) og vend derefter brystet og steg det ca. 5 min. mere. Lad andebrystet hvile i ca. 10 min.
Skyld grønkål, skær appelsinen i skiver og udhul granatæblet.
Bland balsamico, honning, olivenolie, salt og peber til en dressing.
Anret retten med grønkål i bunden og herefter andebrystet (i tynde skiver), appelsin og granatæblekerner. Hæld til sidst dressingen udover det hele.
Sprødt brød med vildtlaks og grøntsager
Ingredienser (ca. 6 skiver brød):
- 1 pakke MSC vildtlaksfilet
- Olivenolie
- 10 små tomater
- ½ rødløg
- 1 håndfuld blandet salat
- 6 skiver brød (mellemstore)
- 4 spsk. mayo
- 1 citron
- Salt
- Peber
- Dild
Fremgangsmåde:
Kom laksen i et fad og hæld en smule olivenolie over og krydder med salt og peber. Bag det i ovnen i ca. 25-30 min. ved 180 grader. Hold øje med om den er færdig, ved at tjekke laksen indvendigt. Lad laksen køle helt af.
Hak rødløg og tomat fint.
Skær laksen ud i små stykker og bland det med rødløg og tomat. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Rist brødet og smør det med mayo. Kom herefter lidt salat på og derefter blandingen af laks, tomat og rødløg. Top med dild.
Butterdejsskaller med rejer
Ingredienser:
- 1 pakke Deluxe Mini Butter Pastries (12 stk.)
- 4 spsk. Deluxe Cream Cheese with shrimps
- 200 g MSC Grønlandsrejer i lage (XXL)
- ½ rødløg
- ½ citron
- Deluxe kaviar (Rød)
- Dild
Fremgangsmåde:
Lun butterdejsskallerne i ovnen og hak rødløg fint.
Kom en smule cream cheese i bunden af skallerne og fyld dem derefter med rejer. Top med kaviar, citronsaft og dild.
Konfekt af marcipan med karamelfyld
Ingredienser:
- 200 g marcipan
- 80 g Deluxe creme med karamelsmag
- 100 g Deluxe mørk chokolade 95%
- Krymmel
Fremgangsmåde:
Skær skiver af marcipan, som er ca. 1 cm i tykkelse. Tryk marcipanen flad i kanterne, så diameteren bliver større. Sørg for ikke at trykke den for tynd i midten, da det er der, cremen skal være.
Placér 1/2 tsk. creme med karamelsmag i midten af marcipan-cirklen og luk den omkring cremen. Når den er lukket hele vejen rundt, rulles den til en kugle.
Smelt chokoladen, dyp kuglerne i det og drys med krymmel. Stil dem på køl indtil chokoladen er stivnet.
Prøv også: Nem risengrød med kanelsukker og smør