Vegetariske opskrifter med Hälsans Kök

| Reklame for Hälsans Kök |

Hej Foodies ★

Som nogen måske har opdaget, har jeg, i samarbejde med Hälsans Kök, gennem den seneste måned udviklet tre opskrifter med deres vegetariske produkter.

Disse opskrifter er lavet med deres ”Falafler”, ”Grillede stykker” og ”Spinat & oste burger”. Jeg er personligt super vild med deres produkter og kan virkelig anbefale Jer at prøve dem. Både min kæreste og de veninder, som smagte på retterne, var enige i min vurdering. Så hvis I er interesseret i at lave kødfrie måltider, er det bare med at komme i gang – det er sundt og nemt.

Nedenfor har jeg samlet de tre opskrifter. Jeg håber I er blevet inspireret til at afprøve det vegetariske køkken.

I kan læse mere om Hälsans Kök, på deres hjemmeside. Produkterne kan købes i Føtex, Irma, Bilka, SuperBrugsen, DagligBrugsen, Meny og Kvickly.

Falafler med persille dressing og bulgursalat

Ingredienser (4 pers.):

  • Falafler fra halsans kok (2 pakker til 4 pers.)

Persille-dressing:

  • 200 g creme fraiche
  • 2 håndfulde persille
  • 1 hvidløg
  • Saften fra ½ citron
  • Salt
  • Peber

Bulgursalat:

  • 1 squash
  • 3 dl bulgur
  • 2 avocadoer
  • 1 håndfuld hindbær
  • 1 håndfuld mynteblade
  • 1 hvidløg
  • Saften fra ½ citron
  • 6 spsk. olivenolie (Plus lidt ekstra til stegning)
  • Salt
  • Peber
  • Ristede mandelsplitter til topping (Eller ristede pinjekerner)

Fremgangsmåde:

Kog bulgur i 6 dl vand med 1 tsk. salt i, i ca. 20-25 min. Lad det køle af.

Skær din squash i skiver og steg dem på en pande i olivenolie, salt og peber. Skiverne skal være gyldne.

Nu skal dressingen til falaflerne laves. Hak persille og hvidløg og bland det med creme fraiche, citronsaft, salt og peber.

Skær avocadoerne ud i skiver.

Rist mandelsplitterne på panden.

Nu skal dressingen til salaten laves. Hak hvidløg og bland det med olivenolie, citronsaft, salt og peber.

Sammensæt salaten. Kom halvdelen af bulguren i bunden af fadet, og kom herefter halvdelen af squashen, halvdelen af avocadoen og halvdelen af dressingen ovenpå.

Kom herefter resten af bulguren ovenpå.

Kom så resten af squashen og avocadoen på. Top med mynte, hindbær, resten af dressingen og de ristede mandelsplitter.

Lun falaflerne i ovnen eller på panden og servér dem med persille-dressingen og bulgursalaten.

Vegetariske tacos med grillede stykker

Ingredienser (4 pers.)

  • Grillede stykker fra Hälsans kök (2 pakker til 4 personer)
  • ¼ pakke fajita krydderi
  • 1 pakke bløde tacos (Kan købes i Netto, ellers har jeg egen opskrift her)
  • 2 avocadoer
  • 200 g creme fraiche
  • 100 g cheddarost
  • 2 lime
  • 3 store tomater
  • 1 løg
  • 2 spsk. olivenolie (til salsaen)
  • 1 frisk chili (Hvis man er til det stærke)
  • Koriander (Efter behov)
  • Evt. tortillachips ved siden af

Fremgangsmåde:

Hak tomat, løg og lidt koriander fint. Bland til en salsa med olivenolie og smag til med salt og peber.

Varm de ”grillede stykker” på en pande i lidt olie. Tilsæt fajita krydderi.

Skær avocado ud i skiver og lime i skiver. 

Varm dine tacos på panden eller i mikroovnen. De skal have 15 sek. på hver side på panden og 30 sek. hvis det er i mikroovn.

Smør dine tacos med creme fraiche og kom herefter avocado, de ”grillede stykker” og cheddarost på. Herefter toppes der med den hjemmelavede salsa, koriander, chili og saften fra en skive lime.

Vegetarburger med sweet potato fries

Ingredienser (2 pers.)

  • 1 pakke Spinat & oste burger fra Hälsans kök
  • 2 burgerboller
  • 1 stor tomat
  • ½ rødløg
  • 2 skiver cheddarost
  • ½ squash
  • 1 håndfuld blandet salat
  • Ketchup (Efter behov)
  • Mayo (Efter behov)
  • 2-3 søde kartofler
  • Salt
  • Peber
  • Olie til fritterne

Fremgangsmåde:

Skær de søde kartofler ud i skiver og kom dem på en bageplade. Hæld godt med olie udover dem og drys med salt og peber.

Bag dem i ovnen i ca. 25-30 min. ved 180 grader til de er gyldne.

Skær squashen ud i skiver og steg dem på en varm pande i lidt olie. Drys med salt og peber.

Skær tomat og løg i skiver, så de er klar til burgeren. Skyld også salat.

Lun burgerbollerne i ovnen.

Steg spinat & oste burgerne i lidt olie på en varm pande. De skal have 8-10 min. og skal være gyldne. Læg en skive cheddarost på burgerne de sidste 2 min., så det kan smelte.

Sammensæt din burger af spinat & oste burger, stegte squash, ketchup, mayo, tomat, salat og løg.

Servér med sweet potato fries med dyppelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *