Bruschetta med tomat er en utrolig lækker forret, snack eller som tilbehør til en grillaften.
Jeg har denne sommer været på ferie i Rom, som inspirerede mig til, at udforske det italienske køkken noget mere. Jeg elsker italiensk mad! Især hvis det er lavet på den rigtige måde. Råvarerne i det italienske køkken er simpelthen bare SÅ lækre! Tomat, mozzarella, basilikum, aubergine, olivenolie, hvidløg…jeg kunne blive ved.
Derfor har jeg lavet en opskrift med lige netop nogle af de ingredienser. Nemlig en opskrift på to slags bruschetta. Den ene er en traditionel bruschetta med tomat, løg, hvidløg og basilikum og den anden er lavet med tomat og mozzarella. De passer godt som forret eller som snack inden maden. OG så er de super nemme at lave.
Hvis i øvrigt mangler eller søger italienske specialiteter, så giv Det Italienske Køkken et besøg. Ingen reklame her, de har bare et super lækkert udvalg.
Jeg går nogle gange og drømmer om, at flytte til et land hvor grøntsagerne smager af lidt mere end de gør i Danmark. Italien er et af de steder. Kæmpe store solmodne tomater fyldt med smag, er bare ikke til at opsnuse i Danmark. Men lige nu må jeg nøjes med dansk frugt og grønt – hvem ved, måske fremtiden byder på en mere eksotisk bopæl. Er jeg mon den eneste som har det sådan?
Jeg håber dog i blev inspireret til, at prøve disse lækre bruschettaer. Jeg synes personligt de forlænger sommeren bare en smule.
Hav en dejlig dag ★
Prøv også: Kyllingesalat på sprødt flute