Spar 1199 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.

vegansk bowl med hummus og grønt

Vegansk bowl med hummus og grønt

Reklame for True Greens

Vegansk bowl med hummus og grønt er nu landet på bloggen. Så blev det tid til en ny opskrift på bloggen! Det er ved at være længe siden, pga. problemer med min gamle blog og der derfor skulle laves en helt ny side. Men den er klar nu og jeg har glædet mig til, at kunne dele nye opskrifter igen.

Jeg har i samarbejde med Truegreens krydderier, lavet en lækker, vegansk opskrift med tre af deres spændende krydderier. Og hold nu op! Krydderierne var simpelthen SÅ lækre og fyldt med god smag. Jeg kan virkelig varmt anbefale, at anskaffe sig et udvalg af deres krydderier. Det minder faktisk ikke om nogen andre krydderier, jeg nogensinde har fået.

Men nu til opskriften! Jeg lavede en skøn vegansk bowl med hummus og grønt. Retten blev som i kan se fyldt med smukke farver, og den smager lige så godt som den ser ud. Jeg kan bestemt garantere dig for, at dine gæster bliver meget glade hvis du servere denne ret for dem. Og så er den ovenikøbet helt vegansk!
Jeg forsøger at spise vegansk/vegetarisk flere gange om ugen, da jeg bestemt ikke har noget behov for animalske produkter hver dag. Det gavner både min mave og kloden, og er derfor bare win-win.

Jeg håber i blev inspireret til at prøve opskriften og så synes jeg virkelig i skal tjekke Truegreens krydderier ud!

Hvis du leder efter flere opskrifter på bowls, kan du også prøve mine opskrifter på salatbowls med kylling og grønt, hjemmelavet poke bowl med teriyaki kylling og sund mexicansk bowl med grillet kylling. Det er tre gode bud på lækre opskrifter på bowls.

Husk at følge med hos mig på Instagram – her får i endnu mere inspiration til mad og lækre spisesteder. Min profil hedder ‘isabellavlk‘ – så det er bare med at hoppe ind og tjekke den ud.

Ingredienser

Bowl:
  • 1,5 dl bulgur
  • 1 mellemstor sød kartoffel
  • ½ aubergine
  • 10 cherrytomater
  • 1 avokado
  • 2 håndfulde rødkål
  • 1 håndfuld spinat
  • ¼ granatæble
  • 2 spsk. hummus
  • 1 tsk. True Greens ‘Avocado Topping’
  • 1 tsk. True Greens ‘Kartoffel allround’
Dressing:
  • 2 spsk. tahin
  • ½ dl vand
  • Saften fra ½ citron
  • 1 tsk. True Greens ’Tomat salt’

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Skær den søde kartoffel ud i tern og vend dem i olivenolie og True Greens ’Kartoffel allround’. Bag de søde kartofler i 25-30 min. til de er bløde.
  2. Kog bulgur efter anvisningen på pakken.
  3. Skær auberginerne i skiver og halvér derefter skiverne. Steg dem på en pande i olivenolie og drys med salt og peber.
  4. Skær tomat, rødkål og avokado i mellemstore stykker og fjern granatæblekernerne fra granatæblet.
  5. Bland tahin, vand, citronsaft og True Greens ’Tomat salt’ til en dressing.
  6. Anret de veganske bowls i store skåle. Først kommes bulgur, rødkål, spinat, tomat, bagte søde kartofler og stegt aubergine i skålene. Top med avokado, hummus og granatæblekerner.
  7. Drys med True Greens ’Avocado Topping’ og servér med tahin-dressingen.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 4.6 / 5. Antal anmeldelser: 9

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 2 pers.
Rating:
4.6
(9)
Udgivet: maj 16, 2021

Spar 1199 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.