Laksesnurrer med dild og flødeost er simpelthen så lækre og perfekte til madpakken eller som en snack.

Vi kender efterhånden alle sammen til de meget populære kanelsnurrer (Grødgrisen har i øvrigt en fantastisk opskrift på dem). I dag vil jeg give et bud på en anden form for “snurrer”, nemlig laksesnurrer. De er lavet med en fuldkornsdej, laks, flødeost, dild og andre lækre ting. Du kan både bruge en færdiglavet pizzadej fra supermarkedet (hvis det skal være nemt), men også lave din egen. Opskriften giver ikke nogen opskrift på en dej, men hvis du f.eks. har en god opskrift på en pizzadej kan den sagtens bruges til formålet.

Jeg har valgt den nemme udvej, med en færdiglavet dej. Jeg har selv en travl hverdag og synes derfor det er dejligt med nogle nemmere alternativer engang imellem. Selvom jeg dog altid vil mene, at en hjemmelavet dej er gør alt endnu bedre. MEN de blev faktisk også utrolig gode med en pizzadej fra supermarkedet.

De her laksesnurrer med dild og flødeost, kan sagtens klare en tur i fryseren. Så du kan med fordel lave en stor portion, så har du til madpakker eller mellemmåltid de næste mange dage.

Hvis du har børn, er det også en meget børnevenlig måde at få fisk på. Det kræver selvfølgelig at de godt kan lide laks.

Jeg håber i synes om opskriften og har lyst til at prøve den. Jeg lover Jer at i ikke vil fortryde det.

Prøv også: Grissini med rød pesto