Asiatisk salat med avocado og mango er en sund og lækker salat med en masse gode sager.
Endnu en salat fra mig, og endnu engang har jeg været i det asiatiske køkken. Denne salat er virkelig skøn og kan gøres SÅ smuk, hvis du bruger lidt ekstra tid på den.
Lav agurkeruller, avocadoroser og mangoblomster. Det er nemmere end det lige umiddelbart ser ud, og tager faktisk ikke så lang tid. Guide til det hele (bortset fra avocadoroser), kan findes i fremgangsmåden. En guide til at lave avocadoroser, kan findes på min instagramprofil ‘Isabellavlk‘, under fremhævede stories.
En asiatisk salat med avocado og mango kan også gøres væsentlig mere simpel, at lave hvis du nøjes med, at skære det hele lidt mere simpelt ud. Den smager stadig ligeså godt, og kan sagtens være smuk uden avocadoroser og mangoblomster. MEN jeg er sikker på, at dine gæster vil blive meget imponeret, hvis du laver en salat som den på billedet.
Salaten består af rødt spidskål, feldsalat, edamamebønner, avocado, gulerod, agurk og mango. Det hele er toppet med ristede sesamfrø og en tahin-dressing. Den er altså ret simpel og nem at lave. Udover det er den lavet af udelukkende sunde sager, så den kan spises med rigtig god samvittighed.
Prøv også: Asiatisk salat med kylling og squashnudler