Avocadomad med laks er en af mine livretter. Hvis du elsker avocado, ligeså meget som jeg gør, er dette det rigtige indlæg for dig. Den her avocadomad med laks, slår de fleste andre jeg har fået før. Den kan vidst godt kaldes lidt af en luksus avocadomad, da den er toppet med varmrøget laks, tomat, hytteost, citron og persille. Men kombinationen af disse er simpelthen bare så lækker. Jeg synes personligt at det er lækkert, at kombinere avocado med noget friskt og syrligt, for at spille op imod fedmen i avocadoen og i dette tilfælde også laksen.
Det gode ved avocadomadder er, at de først og fremmest er sunde og indeholder en masse gode fedtstoffer. Udover det smager de også fantastisk og så er de super nemme at lave. Noget helt andet er, at en simpel avocadomad hurtigt kan koste 80 kr. på en cafe, selvom den kun består af rugbrød og avocado. Så hvorfor ikke lave en bedre og billigere version hjemme i dit eget køkken – som med sikkerhed vil imponerer dine venner og familie på både smag og udseende. Lyder det ikke godt?
Jeg laver ofte avocadomadder i alle afarter, så mon ikke der kommer flere versioner på bloggen i fremtiden. Dette er dog min version på en avocadomad med laks. Udover at være lækker er den også perfekt, at smide på Instagram. Den plejer også at gå rent ind hos børn (som kan lide laks), så hold dig endelig ikke tilbage med at servere den til mennesker i alle aldre. Du kan også bruge alle typer af brød, både rugbrød og franskbrød. Jeg synes de bliver bedst med enten rugbrød eller et surdejsbrød.
Jeg håber du blev inspireret til at lave dine egne lækre avocadomadder.
Prøv også: Asiatisk inspireret avocadomad med kylling