Spar 1199 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.

Forretter til nytår med kylling

Forretter til nytår med kylling

Reklame for Frijsenborg Herregårdskylling

Forretter til nytår begynder at være aktuelt, og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele et par bud på små nemme retter med kylling.

Det bedste ved nytår er for mit vedkommende klart maden. Den er altså bare altid lidt mere lækker end normalt.
I år skal jeg faktisk ikke selv lave maden til nytår, men vi bestiller en menu udefra. Meeen jeg har stadig meldt mig til, at lave små snacks og brød. Jeg kan ikke lade helt være med, at gå i køkkenet til nytår – selvom det nu bliver rart ikke, at skulle tænke på madlavning i løbet af aftenen.
Men det skal ikke holde mig tilbage for, at dele nogle lækre opskrifter på forslag til nytår med Jer. Jeg elsker kylling og har længe haft et samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling og tænkte derfor det var ideelt, at lave nogle små retter med kylling. De er nemme at lave, smager super godt og er perfekte som en forret.
Ofte er forretter lavet med en form for fisk (som jeg elsker), men jeg kender flere som ikke er så glad for fisk. Derfor er tænkte jeg, at det var godt med nogle bud på forretter uden fisk.

Jeg har først og fremmest lavet små blinis med kylling, tomat, løg og persille. Efterfølgende lavede jeg små butterdejsskaller med kylling, asparges, timian og citron. Til sidst lavede jeg en ærtesuppe med kylling og sprødt kyllingeskind. Alle tingene er lavet med hele lår fra Frijsenborg Herregårdskylling.
Det hele blev super lækkert! Forretter til nytår med kylling er altså ikke en dårlig idé!

Jeg håber ellers, at I nyder juletiden og får hygget med Jeres familie.

Prøv også: Hjemmelavet kyllingesalat på sprødt brød

Ingredienser

Blinis med kylling
  • 150 g hvedemel
  • 1 æg
  • 15 g gær
  • Smør
  • Salt
  • 2 hele kyllingelår – Frijsenborg Herregårdskylling
  • 2 tomater
  • 1 lille rødløg
  • Saften fra 1/2 citron
  • Persille
Butterdejsskaller med kylling
  • 1 pakke butterdej
  • 1 æg (til at pensle med)
  • 2 hele kyllingelår – Frijsenborg Herregårdskylling
  • 1 bundt asparges
  • 4 spsk. fløde
  • 2 spsk. citronsaft
  • Frisk timian
  • Salt
  • Peber
  • Olivenolie
  • Tørrede bønner eller kikærter til blindbagning
Ærtesuppe med kylling
  • 400 g frosne ærter
  • 2 hele kyllingelår – Frijsenborg Herregårdskylling
  • 3 dl fritureolie
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 lille håndfuld timian
  • 3 spsk. fløde
  • 2 spsk. citronsaft
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde

Blinis med kylling
  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Lun mælken en smule (den skal være lunken) og smuldre derefter gæren i. Skil æggeblommen fra æggeviden, begge dele skal bruges. Kom hvedemel, salt og æggeblommen i skålen med mælk og gær. Rør det grundigt og lad herefter dejen hæve i 30 min.
  3. Kom de hele lår i et fad og hæld lidt olivenolie over. Drys med salt og peber. De skal bages i ca. 30 min.
  4. Når dejen har hævet i 30 min., piskes æggeviden stiv og vendes forsigtigt i. Steg dine blinis på en varm pande i lidt smør.
  5. Hak tomat, løg og persille fint. Når kyllingen er færdig, tages det ud af ovnen og kødet rives af benene. Top dine blinis med kylling, tomat, løg, persille og pres citronsaft udover.
Butterdejsskaller med kylling
  1. Pak butterdejen ud og skær firkanter af 7×7 cm ud (12 stk. i alt). Kom dejen i små muffinsforme, så det “kravler” op af siden. Kom herefter sølvpapir ned i dem og fyld dem med tørrede bønner eller kikærter. Pensel toppen af dem med et sammenpisket æg. Bag dem indtil de er en smule gyldne, ca. 5-7 min. Tag dem ud og fjern sølvpapir og bønner og giv dem ca. 4-5 min. mere i ovnen.
  2. Kom de hele lår i et fad og hæld lidt olivenolie over. Drys med salt og peber. De skal bages i ca. 30 min.
  3. Skær asparges ud i mundrette stykker og riv kyllingen af benene.
  4. Kom lidt olivenolie på en pande og steg herefter asparges af sammen med timian. Når dine asparges har fået 3-4 min. kommes kyllingen i. Herefter tilsættes fløde, citronsaft, salt og peber.
  5. Lad det simre i 3-4 min.
  6. Fyld dine butterdejsskaller og top evt. med lidt frisk timian.
Ærtesuppe med kylling
  1. Kom de hele lår i et fad og hæld lidt olivenolie over. Drys med salt og peber. De skal bages i ca. 30 min.
  2. Hak løg, hvidløg og timian fint. Steg det herefter af i en mellemstor gryde i lidt olivenolie.
  3. Kom herefter ærter og grøntsagsbouillon i gryden. Lad det hele simre i 7-8 min.
  4. Blend suppen og kom fløde og citronsaft i. Smag til med salt og peber.
  5. Kom fritureolie i en lille gryde og varm det op.
  6. Riv kødet af de hele kyllingelår og gem skindet. Skindet friteres i den varme olie og kommes herefter over på en tallerken med køkkenrulle. Pas på, skindet skal ikke have særlig lang tid og kan nemt blive branket.
  7. Anret suppen i skåle og top med revet kylling og sprødt kyllingeskind.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 4.3 / 5. Antal anmeldelser: 6

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

2 reaktioner

    1. Hej Jette,
      Det kan jeg da godt se at jeg ikke har skrevet – der skal 2 dl mælk i 🙂
      Godt nytår!
      Mvh. Isabella

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 5-6 personer (Små serveringer)
Rating:
4.3
(6)
Udgivet: marts 13, 2021

Spar 1199 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.