Spar 1199 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.

Kyllingeruller med pesto og mozzarella

Kyllingeruller med pesto og mozzarella

Reklame for Frijsenborg Herregårdskylling

Kyllingeruller med pesto og mozzarella er nemme at lave og smager fantastisk. Servér dem med en frisk salat og sprøde kartofler.

Jeg har denne gang været i køkkenet med en nyhed fra Frijsenborg Herregårdskylling. Nemlig deres nye rullet lårsteak, som kan købes i Kvickly (udvalgte butikker).
Rullet lårsteak er udbenede hele kyllingelår, som kan fyldes (som jeg har gjort) eller steges som en steak. Det er efter mit hoved en genial udskæring!
Jeg har før forsøgt mig, med at fylde kyllingebryster men det kan være svært at arbejde med. Derfor er det helt sikkert ikke sidste gang, jeg laver rullet lårsteak med fyld – det blev en kæmpe succes.

Jeg har fyldt dem med grøn pesto, mozzarella, spinat og soltørret tomat. En vildt lækker kombination – jeg er ikke i tvivl om, at jeg snart skal lave kyllingeruller med pesto og mozzarella igen!
Jeg er dog også sikker på, at man kan fylde de rullede lårsteak med mange andre lækre ting. Det at der er skind på, sørger for en saftig kylling med en smule sprødhed. MUMS!

Husk som altid at følge med hos mig, inde på min instagram-profil. Her deler jeg meget mere inspiration til mad og glimt fra mit liv. Min profil hedder ‘Isabellavlk‘. Det ville gøre mig rigtig glad, hvis du havde lyst til at følge med.

Prøv også: Græsk kylling med kartofler

Ingredienser

  • 2 stk. rullet lårsteak (350 g) – Frijsenborg Herregårdskylling
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 100 g frisk mozzarella
  • 50 g soltørrede tomater
  • 2 spsk. grøn pesto
  • Olivenolie til pensling
  • Salt
  • Peber
  • Kødsnor

Fremgangsmåde

  1. Skær mozzarella ud i aflange skiver. Skyld spinat og find resten af ingredienserne frem.
  2. Spred de rullede lårsteak ud på et skærebræt med skindsiden nedad. Smør en lag pesto på kyllingen, og placér derefter spinat, mozzarella og soltørrede tomat midt på kyllingen. Rul dem sammen og bind kødsnor rundt om, så fyldet bliver inden i rullen.
  3. Bag kyllingen i 25-30 min. ved 200 grader varmluft. Kyllingerullerne er færdige, når de er gyldne på toppen og kødsaften er klar.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 5 / 5. Antal anmeldelser: 2

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 2 pers.
Rating:
5
(2)
Udgivet: marts 13, 2021

Spar 1199 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.