ravioli med svampe og kylling

Ravioli med svampe og kylling

Reklame for Frijsenborg Herregårdskylling

Ravioli med svampe og kylling er en utrolig lækker og smagfuld ret. De passer perfekt som en forret eller som tilbehør til maden.

Nu tænkte jeg at det var ved at være på tide, at dele en opskrift på hjemmelavet pasta. Da jeg ikke ejer en pastamaskine (endnu), har jeg lavet ravioli. Dem kan man nemlig sagtens lave uden en pastamaskine.
Fyldet består af bl.a. svampe, Frijsenborg Herregårdskylling og rosmarin. Mums en lækker kombination! Hvis du elsker ravioli, synes jeg virkelig du skal kaste dig ud i, at lave dine egne. Det er både super lækkert, men også et virkelig hyggeligt projekt.

Disse ravioli med svampe og kylling egner sig som nævnt både som forret og som en del af aftensmaden. Portionen er til 4 pers. hvis det skal bruges til en hovedret og 6 pers. hvis det skal bruges til en forret.
Jeg serverede dem som hovedret, sammen med en lækker salat og et godt glas rødvin. Mums!

Husk som altid at følge med hos mig inde på Instagram. Her deler jeg endnu mere inspiration til mad og lækre spisesteder. Min profil hedder ‘isabellavlk‘.
Jeg ville blive utrolig glad, hvis du havde lyst til at følge med.

Prøv også: Spaghetti med kødboller af kylling

Ingredienser

Pastadej
  • 360 g durummel
  • 4 æg
  • 1 knivspids salt
  • 2 tsk. olivenolie
Fyld
  • 100 g brune champignon
  • 100 g kyllingebryst
  • 2 hvidløg
  • 1/2 løg
  • 2 spsk. rosmarin
  • 50 g frisk mozzarella
  • 80 g ricotta
  • 1 spsk. smør
  • Salt
  • Peber
Sauce
  • 3 spsk. smør
  • 4 spsk. olivenolie
  • 2 hvidløg
  • 2 spsk. rosmarin
  • Salt
  • Peber
  • Ekstra olivenolie og salt til vandet de skal koges i.
  • Evt. parmesanost til at toppe med

Fremgangsmåde

  1. Sigt durummel og salt ned i en mellemstor skål. Lav derefter en lille fordybning i melet og slå æggene ud deri. Hæld også olivenolien i fordybningen.
  2. Arbejd forsigtigt æg og olivenolie ind i melet. Når dejen er begyndt at samle sig, kan den æltes med hænderne til den er elastisk og smidig. Kom derefter pastadejen i køleskabet i 1 times tid.
  3. Kog kyllingebrystet i en gryde i ca. 20-25 min. Træk herefter kødet fra hinanden, med to gafler. Lad kyllingen køle af.
  4. Hak løg, hvidløg og champignon i små stykker. Kom 1 spsk. smør på en pande og lad smørret smelte. Derefter kommes de hakkede løg, hvidløg og rosmarin på panden. Svits det af i 1 minut og kom herefter champignon og det revede kylling på panden. Lad det hele stege i 3-4 minutter.
  5. Kom fyldet fra panden over i en skål og bland det med ricotta og fintskåret mozzarella. Smag til med salt og peber og stil fyldet i køleskabet mens dejen rulles ud.
  6. Rul pastadejen tyndt ud (ca. 3-5 mm). Stik herefter runde cirkler ud med et glas, som har en diameter på omkring 7-8 cm. Kom 1 tsk. fyld på en cirkel af pastadej og læg en anden cirkel pastadej ovenpå. Luk dine ravioli med en gaffel. Sørg for at lukke dem ordenligt, så de ikke åbner sig under kogning.
  7. Kom olivenolie og smør på en pande sammen med rosmarin og hakket hvidløg. Lad det trække smag ved lav varme, mens du koger dine ravioli. Smag til med salt og peber.
  8. Fyld en mellemstor gryde med vand og kom 2 spsk. olivenolie og 1 tsk. salt i. Bring vandet i kog og kom derefter dine ravioli ned i. De skal koges i ca. 4 min. Kom herefter dine ravioli over på panden og vend dem i saucen af smør, olivenolie mm. Anret dem herefter på en tallerken og riv evt. lidt parmesanost over.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 5 / 5. Antal anmeldelser: 1

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 4-6 pers.
Rating:
5
(1)
Udgivet: marts 13, 2021