Reklame for De 5 Gaarde og Frijsenborg Herregårdskylling
Sprød kylling i ovn med grønt er en lækker og nem opskrift på kylling. Kyllingen ligger på en bund af stegte portobello svampe og stegte tomater og er toppet med feta-dressing.
Frijsenborg Herregårdskylling har et eksklusivt kyllinge-produkt som de kalder “Filet Supreme”. Filet Supreme er et kyllingebryst med skind, hvor vingebenet er bevaret. Vildt lækkert! Det kan kun købes i SuperBrugsen nogle gange i løbet af året, så hold øje!
Til denne opskrift har jeg brugt Filet Supreme, og det var utroligt lækkert. Kyllingen endte med at blive SÅ saftig, som helt sikkert også har noget at gøre med den måde kødet er blevet kredset om. Jeg synes virkelig i bør prøve udskæringen.
Det gode ved denne opskrift er, at det virker som om det er en ret man har brugt lang tid på. Men i virkeligheden er den super nem og forholdsvis hurtig at lave. Altså er sprød kylling i ovn med grønt den perfekte ret, at servere for gæster, hvis du gerne vil imponere dem.
Hvis du er vild med denne opskrift, skal du også prøve min opskrift på, kylling i ovn med sød kartoffel. Den minder en smule om, og er også SUPER lækker.