Reklame for De 5 Gaarde og Frijsenborg Herregårdskylling
Sund wrap med kylling og grønt er et nemt og lækkert måltid. De kan fyldes med hvad som helst og passer perfekt til en frokost eller picnic.
Sommeren er over os og derfor tænkte jeg, at det var oplagt, at lave en opskrift som er perfekt til en strandtur eller picnic i skoven. Udover det er opskriften også god til madpakker, når vi engang er på den anden side af ferien. Men lad os ikke tænke på det endnu.
Opskriften er på en sund wrap med kylling og grønt. De er som sagt sunde og utrolig nemme at lave.
Jeg har lavet mine med grillet kylling, tomat, avocado, salat, gulerod, rødt spidskål og så en hjemmelavet persille-/smøreostdressing. Men du kan bruge hvilke som helst alternativer til kød og alle salgs grøntsager.
Endnu engang har jeg brugt Frijsenborg Herregårdskylling fra De 5 Gaarde – nemlig et af deres grill-produkter. Denne gang er det deres fajita brystfilet, som er marineret i en masse lækre krydderier. Perfekt til wraps, bowls eller mexicanske retter.
Jeg håber at i har lyst til at prøve opskriften, og at i ellers nyder sommeren.
Hvis du er til fyldte pandekager, skal du også prøve min opskrift på mexicanske pandekager med kylling og sunde spinatpandekager med kylling.