Sunde cookies med chokolade

Sunde cookies med chokolade

Sunde cookies med chokolade er perfekte, hvis lysten til søde sager banker på. De smager skønt, men er oven i købet også kun lavet på sunde sager. OG hvis du er glad for chokolade, er de lige noget for dig.

Jeg er selv stor tilhænger af mellemmåltider, og har en gang i mellem (læs: hver eftermiddag) lyst til noget sødt. Derfor er det godt, med et sundere alternativ til diverse kager og hvad jeg nu ellers får lyst til. Her er disse cookies helt perfekte. Udover det har jeg også en opskrift på sunde bananmuffins på bloggen, som også er gode til formålet. Begge ting er også super gode til madpakken. Så er der også lidt at glæde sig til midt på dagen.

Disse cookies er super nemme, at lave og er klar på en halv times tid. Så det er ikke et stort projekt at kaste sig ud i. Det er bare med at komme i gang.

Når jeg har tid i slutningen af weekenden, sætter jeg stor pris på at kunne forberede lidt mad til i løbet af ugen. Her kunne det ofte være ting, som disse sunde cookies med chokolade.

Husk i øvrigt at følge med inde på min instagramprofil, Isabellavlk.

Prøv også: Sundere banankage med hindbær og et twist af citron

Ingredienser

  • 2 Bananer
  • 200 g havregryn
  • 1 dl mælk
  • 2 æg
  • En håndfuld mandler
  • En håndfuld tranebær
  • 2 spsk. kakao
  • 2 spsk. sukkerfri sirup (normal sirup/honning kan sagtens bruges)
  • 1/2 tsk. bagepulver En knivspids salt

Fremgangsmåde

  1. Bland havregryn, kakao, bagepulver og salt godt sammen i en skål. Mos i en anden skål bananerne.
  2. Hak herefter mandler og tranebær.
  3. Havregryns-blandingen, de moste bananer, de hakkede mandler og de hakkede tranebær blandes alt sammen. Herefter tilsættes sirup, æg og mælk og det hele blandes godt.
  4. Til sidst formes dejen som cookies på en bradepande og de er klar til at komme i ovnen. De skal bages ved 180 grader i cirka 25 min.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 1 / 5. Antal anmeldelser: 1

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 14 stk.
Rating:
1
(1)
Udgivet: marts 13, 2021