Reklame for Frijsenborg Herregårdskylling

Fuldkornsbagels med persille-/citronkylling er en super lækker frokost og perfekt til madpakken. De er sprøde og fyldt med gode sager. Prøv dem!

Endnu en lækker opskrift med Frijsenborg Herregårdskylling fra mig. Som i kan se er det denne gang på de lækreste bagels med persille-/citronkylling. Jeg bagte en hel kylling og rev derefter kødet af den. Herefter vendte jeg kødet i frisk persille, citron, salt og peber. Det blev super lækkert og friskt.
Ellers smurte jeg de nybagte bagels med flødeost og fyldte dem med rucola, tomat og løg. Det blev utroligt lækkert og jeg er sikker på, at de også er fantastiske til madpakken. Jeg ville blive utrolig glad, for at have sådan en sag med i madpakken.

Disse fuldkornsbagels med persille-/citronkylling er fyldt med fuldkorn og kerner, og kan derfor spises med en smule bedre samvittighed. Udover det så smagte de også virkelig godt.
Selvom det kan lyder en smule besværligt, at de skal koges i vand inden de bages, så vil jeg råde Jer til det. Det giver dem en lækker og sej skorpe, som en bagel skal have. Så hop for guds skyld ikke det step over.

Husk som altid at følge mig på Instagram. Min profil hedder ‘Isabellavlk’ og jeg deler ud af lidt hverdagsglimt og ellers en masse lækker mad og madinspiration.

Prøv også: Toast med kylling og ost