One pot pasta med chorizo og grøntsager er SÅ lækkert. Det er super nemt, at lave og du ender ud med den lækreste pastaret. MUMS!
One pot pasta betyder, at alt indholdet i retten kommes i en stor gryde på samme tid. Herefter står det hele og simrer indtil retten er færdig – hvilket ikke tager særlig lang tid.
One pot pasta er blevet en meget populær spise og jeg tænkte, at det nu var på tide jeg lavede en opskrift på det. Det er simpelt at lave og det smager himmelsk. Perfekt til en travl hverdag, hvor man gerne vil have ekstra lækker aftensmad.
Min one pot pasta er lavet med chorizo, squash, champignon, tomat, løg, krydderier, fløde og parmesanost. Alle ingredienserne i retten supplerer hinanden virkelig godt, og det føles næsten som at være en tur i Italien.
Retten bliver virkelig løftet af den smule madlavningsfløde, som jeg kom i. Det gjorde retten så cremet og lækker.
Hvis du elsker pastaretter er det et must at prøve den her opskrift af. Yderligere synes jeg også du skal prøve min opskrift på ‘Pasta med kødboller i tomatsovs‘.
Husk at følge med inde på min instagramprofil. Her deler jeg endnu mere inspiration til mad og lidt glimt fra min dagligdag. Min profil hedder ‘Isabellavlk‘.