Reklame for Frijsenborg Herregårdskylling

Salat med kylling og kikærter er en sund og lækker salat som er super nem at lave. Den er perfekt til frokost eller som en nem aftensmad.

De tider vi befinder os i lige nu kan være svære og kedelige. Hvis du læser med ude i fremtiden, så er det grundet, at hele verden er alvorligt ramt af coronavirus. Jeg synes det er meget skræmmende, men forsøger at få det bedste ud af situationen. Men lad os nu for guds skyld passe på hinanden og blive hjemme så meget som muligt.

Til trods for omstændighederne arbejder jeg selvfølgelig videre for, at lave en masse lækre opskrifter til jer. Mange har også lidt ekstra tid lige pt., så hvorfor ikke bruge tiden på at lave noget ekstra lækkert mad.
Jeg forsøger at spise forholdsvis sundt i disse tider, da fitnesscentre også holder lukket. Jeg træner dog selvfølgelig herhjemme, men motivationen er lidt sværere at finde til hjemmetræning.
Derfor har jeg lavet en super nem og lækker opskrift på en sund salat. Den er fyldt med gode sager og holder dig mæt længe.
Den er lavet med bl.a. kylling, kikærter, hindbær, avocado og en lækker syrlig dressing. OG jeg har selvfølgelig brugt Frijsenborg Herregårdskylling.

Jeg har gjort min salat med kylling og kikærter lidt ekstra fin ved, at skære avocadoen ud som roser. Avocado-roser er simpelthen bare SÅ fine.
Hvis du gerne vil have en mini-guide til hvordan man laver dem, kan det findes i mine highlights på Instragram.

Prøv også: Grøn salat med kylling og bær