Spar 1199 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.

Sund grød med kakao

Sund grød med kakao

Sund grød med kakao er en af mine go-to opskrifter på grød. Jeg elsker morgengrød, og den her er ingen undtagelse. Grød holder dig mæt hele formiddagen, og giver dig energi til dagens gøremål.

Jeg synes personligt at en normal havregrød kan være en smule kedelig. Der skal dog ikke særlig meget til for at pifte sådan en grød op. Lidt kakao kan gøre underværker, især hvis man elsker chokolade. Yderligere kan den rigtige topping også gøre din grød væsentligt mere spændende.

Derfor tænkte jeg at jeg ville dele opskriften på en super lækker og sund grød med kakao. Grøden smager syndigt, men er kun fyldt med gode sager.

Nogle kan måske undre sig over, at der er tilsat et æg som man normalt ikke gør i havregrød. Jeg gør det fordi ægget gør grøden cremet (Meget!) og lækker, og så mætter den endnu mere. Jeg har en sund appetit, så jeg har brug for en mættende morgenmad, ellers er jeg sulten igen en halv time efter jeg har spist. Dog kan æggene sagtens undlades, hvis man ikke finder det nødvendigt. Det gør jeg også i ny og næ, hvis jeg ved at jeg skal have stor frokost.

Som tidligere nævnt er det super lækkert at toppe grøden med frugt, nødder, nøddesmør eller lignende. Mine favoritter er banan, bær, kokos og peanutbutter. Et godt fif til en god peanutbutter er den fra Bulkpowders. Den smager FANTASTISK.

Prøv også: Chiagrød med skyr og mango puré 

Ingredienser

Grød
  • 5 dl havregryn
  • 8 dl mælk/vand (Jeg brugte halv-halv)
  • 4 spsk. rå kakao (uden sukker)
  • 1 tsk. salt
  • 2 æg (Kan undlades)
Topping
  • 1 æble
  • 2 passionfrugter
  • 2 bananer
  • 1/2 granatæble
  • 1 spsk. chiafrø
  • 1 spsk. kokos

Fremgangsmåde

  1. Kiwi og banan skæres ud i mundrette stykker og alt andet topping findes frem så det er klar til brug.
  2. Kom havregryn i en gryde, tilsæt kakao og salt. Rør godt sammen. Tilsæt så mælk/vand. Igen røres der. Giv grøden 5-7 min. ved medium varme, herefter tilsættes ægget og der røres godt. Grøden skal herefter have omkring 5 min. mere, til den har en god konsistens. (Se evt. video her )
  3. Anret derefter grøden med topping. Her skal der nævnes at der selvfølgelig kan bruges lige præcis det topping, man elsker eller lige har liggende. Det er kun fantasien som sætter grænser.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 0 / 5. Antal anmeldelser: 0

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 4 pers.
Rating:
0
(0)
Udgivet: marts 13, 2021

Spar 1199 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.