Sund grød med kakao er en af mine go-to opskrifter på grød. Jeg elsker morgengrød, og den her er ingen undtagelse. Grød holder dig mæt hele formiddagen, og giver dig energi til dagens gøremål.

Jeg synes personligt at en normal havregrød kan være en smule kedelig. Der skal dog ikke særlig meget til for at pifte sådan en grød op. Lidt kakao kan gøre underværker, især hvis man elsker chokolade. Yderligere kan den rigtige topping også gøre din grød væsentligt mere spændende.

Derfor tænkte jeg at jeg ville dele opskriften på en super lækker og sund grød med kakao. Grøden smager syndigt, men er kun fyldt med gode sager.

Nogle kan måske undre sig over, at der er tilsat et æg som man normalt ikke gør i havregrød. Jeg gør det fordi ægget gør grøden cremet (Meget!) og lækker, og så mætter den endnu mere. Jeg har en sund appetit, så jeg har brug for en mættende morgenmad, ellers er jeg sulten igen en halv time efter jeg har spist. Dog kan æggene sagtens undlades, hvis man ikke finder det nødvendigt. Det gør jeg også i ny og næ, hvis jeg ved at jeg skal have stor frokost.

Som tidligere nævnt er det super lækkert at toppe grøden med frugt, nødder, nøddesmør eller lignende. Mine favoritter er banan, bær, kokos og peanutbutter. Et godt fif til en god peanutbutter er den fra Bulkpowders. Den smager FANTASTISK.

Prøv også: Chiagrød med skyr og mango puré