Sunde bananvafler uden mel er perfekte til morgenmad eller som en del af brunch-bordet. De er saftige, sprøde og gode for dig.
Endnu en søndag, endnu en opskrift på bananvafler. Nemlig sunde, nemme og lækre bananvafler. Hvis jeg har ekstra god tid en morgen ender jeg altid ud med, at lave en omgang af de her. Dejen kan i øvrigt også bruges til pandekager, hvis man er mere til det.
Som nævnt i opskriften kan de laves med både proteinpulver og havregryn. Her kan du altså vælge, hvad du er mest til. Begge dele er super lækkert.
Som billedet på denne opskrift viser, kan man toppe med utrolig mange forskellige ting. Bær, frugt, nødder, sirup, peanutbutter, skyr, krydderier mm. Man har næsten altid noget frugt, nødder eller lignende liggende derhjemme, så det behøves ikke være dyrt og besværligt.
Sunde bananvafler uden mel er som nævnt også godt egnet som en del af en brunch. De er nemme at lave og er ret dekorative, især med lidt flot topping. Så dine gæster vil med garanti også blive imponeret. Når du så ovenikøbet kan fortælle dem, at de er sunde bliver de nok positivt overraskede. Det kan nemlig slet ikke smages at der ikke er noget mel, raffineret sukker eller fedtstof i dejen.
Prøv også min opskrift på bananvafler med kakao, hvis du er vild med bananvafler.
Husk at følg med på min hos ‘Isabellavlk‘ på Instagram. Her kan du finde endnu mere inspiration til mad.