Thai suppe med kylling og kokosmælk er en varm og lækker ret fyldt med smag. Jeg har tilføjet squash nudler, og det fungerer super godt.

Thai suppe med kylling og kokosmælk kan spises med god samvittighed og er lavet på sunde og lækre sager. Jeg har fundet inspiration til denne suppe i Emma Martinys kogebog ‘Herlig og ærlig mad’, dog med mine egne tilføjelser (soya- og chilisauce blandet andet, haps).

I stedet for almindelige nudler eller ris, har jeg brugt squash-nudler som er et sundere alternativ. Personligt synes jeg også det smager super godt, og giver en helt anden oplevelse end nudler. Men hvis man er mere til almindelige nudler, smager det også lækkert.

Jeg elsker thailandsk mad, alle ingredienserne i det thailandske køkken er så friske og smagfulde. Faktisk vil jeg nok kalde det et af mine favorit køkkener (sammen med det vietnamesiske). Denne suppe er også fyldt med asiatiske krydderier og saucer. Bl.a. hvidløg, ingefær, lime, karrypasta, soyasauce og sød chilisauce giver den gode og rige smag til suppen.

Jeg håber at i har lyst til, at prøve opskriften. Den kan VARMT anbefales, specielt til en kold aften.

Hvis du elsker suppe, skal du også prøve min hokkaidosuppe med rugbrøds croutoner.