Reklame for Frijsenborg Herregårdskylling
Bagt hokkaido med kylling er en super lækker idé til aftensmaden. Lav en frisk salat til og så har du en sund og nærende aftensmad.
Jeg elsker hokkaido græskar så jeg er så glad for, at årstiden for dem er kommet igen. Hokkaido græskar kan bruges til SÅ mange lækre ting, som f.eks. hokkaido græskarsuppe, hokkaido fritter og hokkaido puré. Listen er lang, og derfor tænkte jeg at det var på tide, at jeg delte en opskrift mere med hokkaido.
Denne gang har jeg taget bagt hokkaido til next level, og lavet fyldt bagt hokkaido. Fyldet består af revet kylling, fetaost, løg, hvidløg og krydderier. Yderligere er de toppet med mynte, granatæblekerner, sesamfrø og tahin-dressing. En super lækker kombination, hvis du spørger mig.
Bagt hokkaido med kylling er perfekt sammen med en frisk salat og lidt naanbrød med haydari. Så har du en lækker, sund og mættende aftensmad fuld af smag som jeg er sikker på, at dine gæster bliver meget begejstret over.
Endnu engang er opskriften lavet med Frijsenborg Herregårdskylling. Men det ved i vidst godt, efterhånden.
Jeg håber at i blev inspireret til, at afprøve opskriften. Jeg lover Jer, at i ikke kommer til at fortryde det.