Chiagrød med kokosmælk og passionsfrugt er en eksotisk og super lækker morgenmad. Den er super sund og sprængfyldt med gode sager.
Endnu en opskrift på chiagrød fra mig. Denne gang på en eksotisk en af slagens. Den her chiagrød med kokosmælk og passionsfrugt minder mig mest af alt om en tur til Thailand. Den er nemlig lavet af kokosmælk, mango, passionfrugt og lime. Yderligere har jeg brugt banan, granatæblekerner og mynte. Det smagte SÅ godt!
Jeg har før nævnt det, men det kan ikke siges nok! Jeg elsker chiagrød og kunne spise det hver dag. Det er sundt, nærende og holder mig mæt rigtig længe.
Chiafrø har som nogen måske ved, et højt indhold af fiber, protein og omega-3-fedtsyrer. Det er altså nogle små frø, som din krop bliver rigtig glad for.
Jeg har efterhånden et par opskrifter på chiagrød liggende på bloggen. Så hvis du er vild med chiagrød, synes jeg bestemt du skal tjekke dem ud. Jeg har f.eks. opskrifter liggende på chiagrød med vilde blåbær og skyr og chiagrød med skyr og vanilje. Prøv dem! De er alle super lækre.
Jeg håber, at i blev inspireret til, at prøve min opskrifter på chiagrød af. Jeg lover, at i ikke vil fortryde det.