Nem risengrød med kanelsukker og smør

Nem risengrød med kanelsukker og smør

Nem risengrød med kanelsukker og smør er altid en god idé. Her deler jeg min version på en helt klassisk risengrød. Den er SÅ lækker!

Glædelig 1. december! Julen nærmer sig med hastige skridt, og jeg tænkte derfor at det var på tide at dele en opskrift på nem risengrød med kanelsukker og smør. Den er lige præcis som du kender den, og den er selvfølgelig toppet med kanelsukker og smør.
Den er lavet i en gryde og tager omkring 40 min. Når man laver risengrød i en gryde, skal man holde lidt øje med den. Men det går bestemt hurtigst på den måde.
Et godt fif er at se noget serie eller ligende imens du rører i grøden, jeg så Masterchef Jul  Helt vildt hyggeligt!

Jeg har tidligere nævnt det, men jeg ELSKER jul. Det er simpelthen bare den hyggeligste årstid med fokus på familie og hygge. Udover det er det en god grund til, at spise en masse lækre sager. En af de ting er risengrød, som jeg personligt synes er en musthave i december måned.
Egentlig er det ikke min livret, men jeg forbinder bare risengrød med en masse hygge og derfor skal jeg have det hvert år.
Jeg håber at i vil afprøve min opskrift på risengrød, jeg er sikker på at den vil falde i god jord.

Husk som altid at følge mig på Instagram, hvor min profil hedder ‘Isabellavlk‘. God jul! Prøv også: Julesnurrer med varme krydderier og hamp 

Ingredienser

  • 170 g grødris
  • 1 liter mælk
  • 2,5 dl koldt vand
  • 1/2 tsk. salt
  • Kanel
  • Sukker
  • Smør

Fremgangsmåde

  1. Kom ris og vand i en gryde (tykbundet) og skru op på høj varme. Lad det koge i 2-3 min. til vandet næsten er forsvundet.
  2. Kom så 5 dl mælk i og lad det koge op igen under omrøring. Når det koger, skal resten af mælken i. Skru herefter ned til jævn varme, og rør konstant i 10 min. indtil blandingen koger.
  3. Skru ned på lav varme og kom et låg på gryden (lad det ligge på klem). Grøden må ikke koge, men skal blot simre en smule. Rør jævntligt i grøden.
  4. Når grøden begynder at tykne, skal der holdes øje så den ikke brænder på. Rør grundigt indtil grøden har den tekstur du ønsker og sluk derefter for blusset. Tilsæt til sidst salt i grøden.
  5. Servér grøden med rigelige mængder af kanelsukker og smør.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 0 / 5. Antal anmeldelser: 0

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 2 pers.
Rating:
0
(0)
Udgivet: marts 13, 2021