Spar 1153 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.

Stegt kylling og grønt med fløde

Stegt kylling og grønt med fløde

Reklame for De 5 Gaarde og Frijsenborg Herregårdskylling

Stegt kylling og grønt med fløde og parmesan er en super lækker og smagfuld ret. Selvom retten er lavet med en smule fløde og parmesanost er den ret let og frisk. Dette er grundet alle grøntsagerne og citronen.
Retten er altså stadig en sommerret, som passer perfekt sammen med et glas køligt hvidvin.

Udover kyllingeoverlår, består retten af kartofler, squash, tomat, soltørrede tomater, spinat, løg og hvidløg. Saucen består af fløde, citronsaft og vand. Retten er krydret med paprika og frisk timian. Så i kan måske godt høre, at det er en ret fuld af god smag.

Jeg elsker retter som denne, som har fået lov til, at trække en masse smag til sig og er fyldt med gode grøntsager. Mmmh! Så trods fløden og osten er det stadig en forholdsvis sund ret. Man skal altså heller ikke være så bange for, en smule fløde.
Til opskriften har jeg igen brugt gode sager fra De 5 Gaarde. Herunder deres Frijsenborg Herregårdskylling (overlår) og deres rapsolie med citron.

Jeg håber at i har lyst til, at prøve stegt kylling med grønt og fløde. Den skal nok blive et hit derhjemme, det er jeg sikker på.

Hvis du kunne lide denne opskrift, synes jeg også du skal prøve min opskrift på kyllingelår i ovn med grøntsager.

Ingredienser

  • 2 overlår– Frijsenborg Herregårdskylling (De 5 Gaarde)
  • 1 squash
  • 10 cherrytomater
  • 6 små kartofler
  • 2 håndfulde spinat
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 80 g soltørrede tomater
  • ½ dl fløde
  • ½ dl vand
  • 1 håndfuld revet parmesan
  • Saften fra ½ citron
  • 1 par kviste timian
  • 1 spsk. paprika
  • Rapsolie med citron – De 5 Gaarde
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde

  1. Skær kartoflerne i halve og kog dem i ca. 10-12 min. Der skal kunne stikkes en gaffel igennem.
  2. Hak løg og hvidløg fint. Skær squash og tomat i mundrette stykker.
  3. Brun kyllingen af på en mellemstor pande og læg dem herefter til side. (De skal ikke være gennemstegte, da de skal på panden igen).
  4. Tænd ovnen på 200 grader.
  5. Svits løg, hvidløg og paprika af på en pande, i rapsolie med citron. Brug gerne samme pande som kyllingen blev stegt på.
  6. Kom herefter squash og tomat på panden. Lad det stege i ca. 5 min.
  7. Kom spinat, soltørrede tomater og timian i panden og rør det hele godt rundt. Tilsæt salt og peber efter behov. Giv det hele yderligere 2 min.
  8. Kom kyllingen ned i panden og hæld fløde, vand og citronsaft over. Lad det hele simre i 5 min. Drys parmesanosten over og stil panden i ovnen i 5-8 min.
  9. Herefter er retten klar.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 0 / 5. Antal anmeldelser: 0

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 45 min.
Rating:
0
(0)
Udgivet: marts 13, 2021

Spar 1153 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.