Sund banankage med hindbær og citron

Sund banankage med hindbær og citron

Reklame for De 5 Gaarde

Sund banankage med hindbær og citron er en lækker og svampet kage. Den er lavet af udelukkende sunde råvarer, så spis den med god samvittighed.

Jeg elsker kage i alle former. Både sunde og usunde. I dag er opskriften på en sundere en af slagsen. Kagen er uden mel og der er brugt en smule honning i stedet for raffineret sukker.

Kagen smager utrolig godt og balancen mellem det syrlige og søde er rigtig lækkert. Perfekt til dem med en sød tand, som gerne vil have et sundere alternativ til normal kage. Trods at det er et sundere alternativ, smager den stadig ligeså godt som en kage fyldt med mel, smør og sukker. I hvert fald ifølge mig. Dette er især grundet banan, som giver både fugt og sødme til kagen. Bananer er altså bare en fantastisk opfindelse.

Jeg har i kagen brugt lækre produkter fra De 5 Gaarde, herunder deres Frijsenborg honning og rapsolie med citron. Næsten alle produkter fra De 5 Gaarde, er lavet på råvarer fra de 5 gårde/godser som er Constantinsborg, Frijsenborg, Gyllingnæs, Schackenborg og Wedellsborg. Man kan købe produkterne, i diverse specialbutikker, og de er af super god kvalitet.

Jeg håber at i blev inspireret og har lyst til, at afprøve min opskrift på sund banankage med hindbær og citron.

Prøv også: Sund banankage med havregryn og chokolade

Ingredienser

  • 2 bananer (Gerne meget modne)
  • 3 æg
  • 2,5 dl havregryn
  • 1,5 spsk. honning – Frijsenborg Honning fra De 5 Gaarde
  • 2 spsk. rapsolie med citron – De 5 Gaarde
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 125 g frosne hindbær
  • Kageform på omkring 15 cm i diameter. (Dobbelt evt. opskriften op, hvis du bruger en springform (23 cm i diameter))

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 185 grader (varmluft).
  2. Kom banan, æg, havregryn, honning, rapsolie, salt og bagepulver i en skål. Blend det hele til en ensartet masse, med en stavblender.
  3. Smør formen med lidt af rapsolien og kom halvdelen af dejen i. Kom herefter halvdelen af de frosne hindbær i. Derefter kommes resten af dejen i formen og den sidste halvdel af hindbærrene. Sørg for, at hindbærrene er godt spredt ud.
  4. Bag kagen i ovnen i ca. 45 minutter. Brug en strikkepind eller lignende til at tjekke om kagen er færdig. Strikkepinden skal gerne komme ud uden noget ubagt dej på.
  5. Anret evt. kagen med citronmelisse og friske hindbær.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 0 / 5. Antal anmeldelser: 0

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 1 mellemstor kage (4-5 pers.)
Rating:
0
(0)
Udgivet: marts 13, 2021