Spar 1153 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.

Sunde grøntsagspandekager med krydret kylling

Sunde grøntsagspandekager med krydret kylling

Reklame for Frijsenborg Herregårdskylling

Sunde grøntsagspandekager med krydret kylling er en super lækker og sund ret. Det er perfekt til aftensmad, og de kan fyldes med præcis det du bedst kan li’.

Endnu en opskrift på pandekager. Denne gang er det dog en grøntsagspandekage lavet med gulerod og squash. De smagte simpelthen SÅ godt og så er de super sunde.
Jeg har fyldt dem med krydret kylling og mine yndlings grøntsager. Men det kan fyldes med alverdens ting, jeg forestiller mig også, at de er rigtig gode med laks.

Sunde grøntsagspandekager med krydret kylling, er super nemme at lave og fyldt med gode sager. Det er også en rigtig god måde, at få lidt ekstra grøntsager. Umiddelbart kan man ikke smage grøntsagerne særlig meget, så jeg er sikker på de også vil blive modtaget godt af børn (og voksne) som ikke er så glade for grøntsager.

Igen har jeg brugt Frijsenborg Herregårdskylling, til at lave det lækreste pulled chicken. Som i nok ved elsker jeg pulled chicken. Man kan gøre så mange ting med pulled chicken og denne gang har jeg krydret det med røget paprika, ketchup og salt. Det blev utrolig lækkert.

Hvis i elsker grøntsagspandekager, skal i også prøve min opskrift på sunde spinatpandekager med kylling. De er også super lækre!

Ingredienser

Pandekager
  • 2 mellemstore gulerødder
  • 1/2 squash
  • 3 æg
  • 2 spsk. fuldkornsmel
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1 dl mælk
  • Salt
Fyld
  • 2 stk. kyllingebryst – Frijsenborg Herregårdskylling
  • 1 tsk. røget paprika
  • 2 spsk. ketchup
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 agurk
  • 1 avocado
  • 10 små tomater
  • 2 store håndfulde salat
  • 1/2 rødløg
Dressing
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 håndfuld persille
  • 1 fed hvidløg
  • Saften fra 1/2 citron
  • 1/2 tsk. salt

Fremgangsmåde

  1. Riv gulerødder og squash fint. Kom det i en skål sammen med resten af ingredienserne til pandekagerne. Blend det hele grundigt med en stavblender.
  2. Steg pandekagerne på en pande i lidt olie.
  3. Kog kyllingefileterne i en gryde i ca. 25 min. Træk herefter kødet fra hinanden, med to gafler. Kom herefter røget paprika på en pande sammen med kyllingen. Steg det lynhurtigt af og kom så ketchup og salt på kyllingen. Rør det grundigt rundt.
  4. Blend creme fraiche, persille, hvidløg, citronsaft og salt med en stavblender.
  5. Klargør alle grøntsagerne.
  6. Anret din pandekage med dressing, kylling og grønt.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 0 / 5. Antal anmeldelser: 0

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 2 pers.
Rating:
0
(0)
Udgivet: marts 13, 2021

Spar 1153 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.