Reklame for Frijsenborg Herregårdskylling

Fladbrød med kylling og grønt er en nem og lækker ret. Fladbrødene er smurt med hummus og toppet med kylling, avocado, granatæblekerner og mynte.
Hold nu op hvor var det lækkert!

Som nogen måske kan se, så er denne opskrift inspireret af det libanesiske køkken. Jeg har før set restauranter lave en lignende fladbrød, dog ikke med kylling. Derfor tænkte jeg at jeg skulle lave min egen version. Selvfølgelig med Frijsenborg Herregårdskylling.
Jeg elsker hjemmelavede fladbrød, som kan bruges til SÅ mange ting. De er også gode til en græsk middag eller som tilbehør til daal. De er også utrolig nemme at lave og smager SÅ meget bedre end dem man kan købe i supermarkeder og i specialbutikker.

Disse fladbrød med kylling og grønt kan sagtens spises alene, men er også lækre med andre små retter (mezze). Det kan f.eks. være falafler, salat med kikærter og andet.
Jeg har selv en opskrift på hjemmelavede falafler liggende på bloggen, hvis i kunne tænkte jer at prøve det.

Husk som altid at gå ind og følge med hos mig inde på Instagram. Her deler jeg endnu mere mad og glimt fra min hverdag (dog mest mad). Jeg lover du ikke vil fortryde det!