Kakao smoothie bowl står på listen over, en af de mest lækre og syndige smoothie bowls jeg har lavet. Den kan spises som dessert, eller som en ekstra lækker morgenmad.

Som nok ikke overrasker nogen efterhånden, er smoothie bowls min absolut favorit morgenmad (se Instagram). Denne gang har jeg dog leget lidt og lavet en kakao smoothie bowl. Det smager præcis som chokoladeis, og er noget af en chokolade-bombe – så hvis du elsker chokolade, skal du altså prøve den her.

Udover at smage skønt, er den også super sund. Den består faktisk kun af gode ting, så du kan spise den med god samvittighed. Derfor kan man altså godt spise den til morgenmad.

En kakao smoothie bowl kan toppes med hvad som helst. Jeg synes personligt at bær, banan og granola er helt ideelt til en smoothie som denne. De syrlige bær spiller godt op imod den søde chokolade, banan er ALTID godt sammen med chokolade og granola giver bowlen lidt crunch. Altså den perfekte sammensætning, hvis du spørger mig.

Hvis du elsker smoothie bowls, skal du også prøve min opskrift på en grøn smoothie bowl med spinat og avocado og en smoothie bowl med banan og bær. De er også begge super lækre!