Nem risengrød med kanelsukker og smør er altid en god idé. Her deler jeg min version på en helt klassisk risengrød. Den er SÅ lækker!
Glædelig 1. december! Julen nærmer sig med hastige skridt, og jeg tænkte derfor at det var på tide at dele en opskrift på nem risengrød med kanelsukker og smør. Den er lige præcis som du kender den, og den er selvfølgelig toppet med kanelsukker og smør.
Den er lavet i en gryde og tager omkring 40 min. Når man laver risengrød i en gryde, skal man holde lidt øje med den. Men det går bestemt hurtigst på den måde.
Et godt fif er at se noget serie eller ligende imens du rører i grøden, jeg så Masterchef Jul Helt vildt hyggeligt!
Jeg har tidligere nævnt det, men jeg ELSKER jul. Det er simpelthen bare den hyggeligste årstid med fokus på familie og hygge. Udover det er det en god grund til, at spise en masse lækre sager. En af de ting er risengrød, som jeg personligt synes er en musthave i december måned.
Egentlig er det ikke min livret, men jeg forbinder bare risengrød med en masse hygge og derfor skal jeg have det hvert år.
Jeg håber at i vil afprøve min opskrift på risengrød, jeg er sikker på at den vil falde i god jord.
Husk som altid at følge mig på Instagram, hvor min profil hedder ‘Isabellavlk‘. God jul! Prøv også: Julesnurrer med varme krydderier og hamp