Spar 1153 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.

Sund banankage med blåbær og skyr

Sund banankage med blåbær og skyr er en super lækkert og svampet kage. Den er perfekt med en god kop kaffe eller som dessert.

Jeg ELSKER banankage! De bliver så svampede, søde og lækre uden at man behøves, at komme ting som sukker, smør og mel i.
Det synes jeg er virkelig dejligt, da jeg bestemt har en sød tand og elsker søde sager. Derfor er det rigtig rart, at kunne bage nogle kager, som ikke er fyldt med sukker og fedt. Så kan man nemlig spise kagen med god samvittighed, uden at tænke på, at man får for meget sukker.

Banankage kan laves på mange forskellige måder. De kan laves med diverse chokolader, krydderier og bær. Jeg har lavet et par forskellige som allerede kan findes på bloggen. Du kan nemlig allerede finde opskrifter på en sund banankage med chokolade og sund banankage med hindbær og citron her på bloggen.
Denne gang er banankagen lavet med vilde blåbær og vanilje. Jeg har gjort den en anelse mere lækker og toppet den med skyr med smag af vanilje og en masse friske bær. Det blev simpelthen SÅ lækkert og man kan slet ikke smage at kagen er lavet på udelukkende gode sager.

Hvis du var vild med denne opskrift på sund banankage med blåbær og skyr så er jeg sikker på, at du kan finde flere favoritter her på bloggen.
Husk som altid at følge med inde på Instagram. Min profil hedder ‘Isabellavlk‘ og her deler jeg endnu mere inspiration til mad og lidt glimt fra min hverdag.

Ingredienser

Kage
  • 3 modne bananer
  • 3 æg
  • 2 dl havregryn
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. salt
  • 120 g vilde blåbær
  • Kageform på omkring 15 cm i diameter. (Dobbelt evt. opskriften op, hvis du bruger en springform (23 cm i diameter))
Topping
  • 300 g skyr
  • 1 tsk. vanilje sukker
  • 4 dråber sødemiddel
  • Blåbær
  • Hindbær
  • Granatæble
  • Mynte

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Kom alt til kagen undtagen vilde blåbær i en skål. Blend det grundigt med en stavblender.
  3. Kom dejen i en form og kom de frosne vilde blåbær i. Tryk dem en smule ned i dejen. Kom herefter kagen i ovnen. Den skal bages i ca. 35-40 min. Brug en strikkepind eller lignende til at tjekke om kagen er klar. Hvis strikkepinden kommer ud uden dej på, er kagen færdig.
  4. Lad kagen køle inden den toppes med skyr og bær.
  5. Bland skyr, vaniljesukker og sødemiddel. Kom det på toppen af kagen og pynt med blåbær, granatæblekerner, hindbær og mynte.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 1.8 / 5. Antal anmeldelser: 5

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 1 kage (5-6 pers.)
Rating:
1.8
(5)
Udgivet: marts 13, 2021

Spar 1153 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.