Spar 1199 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.

Couscous salat med kylling stegt i karry

Couscous salat med kylling stegt i karry

Reklame for Frijsenborg Herregårdskylling

Couscous salat med kylling stegt i karry er en nem og lækker idé til aftensmaden. Servér det med hjemmelavede naanbrød/fladbrød og haydari.

Jeg elsker mellemøstens køkken! Dette er bl.a. grundet at mellemøstligt mad er fyldt med skønne krydderier og fyldt med smag. Derfor tænkte jeg at jeg ville dele endnu en mellemøstlig opskrift med jer. Denne gang faldt valget på en ret med couscous. Couscous smager fantastisk og så er det super hurtigt og nemt at tilberede.
Resultatet blev den lækreste couscous salat med kylling stegt i karry. Simpelt og utroligt velsmagende. Som nævnt i ovenstående vil jeg anbefale, at servere det med hjemmelavet naanbrød eller fladbrød og f.eks. haydari eller hummus. Du kan selvfølgelig finde opskrifter på alle tingene på min blog.

Som i nok ved, har jeg selvfølgelig brugt Frijsenborg Herregårdskylling. Dansk kylling i god kvalitet OG uden tilsat vand. Hvilket der faktisk er tilsat ret meget af i noget kylling. Frijsenborg Herregårdskylling kan købes i COOPs butikker.

Ellers håber jeg i får nydt sommeren, til trods for, at det danske vejr endnu ikke har vist sig fra sin bedste side. Mon ikke vi får nogle flere dage med sol og varme. Det vælger jeg i hvert fald at tro på.

Ingredienser

  • 2 dl couscous
  • 1/2 agurk
  • 10 små tomater
  • 1 lille rødløg
  • 1 bundt persille
  • Saften fra 1 citron
  • 4 spsk. olivenolie
  • 450 g kyllingbryst – Frijsenborg Herregårdskylling
  • 2 spsk. karry
  • 1/2 tsk. Salt
  • Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde

  1. Skær kyllingen ud i mellemstore stykker og vend det i karry, salt og lidt olivenolie. Lad det trække smag, mens du laver couscous salaten.
  2. Kog din couscous efter anvisningen på posen og lad det køle af inden det blandes med grøntsagerne.
  3. Hak agurk, tomat, rødløg og persille fint. Bland det hele med couscousen og tilføj citronsaft, olivenolie, salt og peber. Vend salaten grundigt sammen.
  4. Steg kyllingen på en pande i lidt olivenolie. Servér den varme kylling med couscous salaten.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 5 / 5. Antal anmeldelser: 1

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 2 pers.
Rating:
5
(1)
Udgivet: marts 13, 2021

Spar 1199 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.