Spar 1153 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.

pizzasnurrer med parmesan

Pizzasnurrer med parmesanost

Pizzasnurrer med parmesanost er endnu en fantastisk version af en snurrer. Brug dem til madpakken eller spis dem som brød til aftensmaden.

Som tidligere nævnt er snurrer noget af mit yndlingsbagværk. De smager skønt, er smukke at se på og så kan de laves på en million forskellige måder. Det her bliver med garanti heller ikke min sidste opskrift på snurrer.
Måske jeg skal hoppe i det søde køkken næste gang?

Denne gang er jeg dog i det salte køkken og har lavet de lækreste pizzasnurrer. De er super simple, at lave og smager skønt. Det minder lidt om pizzasnegle, dog uden kød.
Pizzasnurrer med parmesanost kan sagtens fryses ned – så lav endelig en stor portion hvis du elsker snurrer ligeså meget som jeg. Det er skønt at have dem i fryseren, så de kan tages op til madpakken eller til aftensmaden.

Som tidligere nævnt har jeg flere opskrifter på snurrer liggende på bloggen. Jeg har både en opskrift på hvidløgssnurrer med persillejulesnurrer med varme krydderier og laksesnurrer med dild og flødeost.

Husk som altid at følge min profil på Instagram. Her hedder jeg ‘Isabellavlk‘ Jeg deler endnu mere inspiration til mad og små glimt fra min hverdag. Det ville gøre mig rigtig glad, hvis du havde lyst til at følge med.

Ingredienser

Dej
  • 4 dl hvedemel (Kan være mere eller mindre)
  • 1,5 dl lunken vand
  • 20 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 1 æg til pensling
Fyld
  • 60 g tomatpuré
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. oregano
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. peber
  • 80 g revet parmesanost
  • Evt. frisk basilikum

Fremgangsmåde

  1. Kom lunken vand i en mellemstor skål og opløs gæren deri. Kom herefter salt og sukker i.Tilsæt hvedemel lidt af gangen til dejen ikke klistrer til dine fingre. Ælt dejen grundigt i hænderne eller brug en røremaskine. Lad dejen hæve i 1-2 timer.
  2. Bland tomatpuré, olivenolie, oregano, salt og peber i en skål. Pres hvidløget ned i og rør det grundigt sammen.
  3. Når dejen er hævet færdig, hældes den ud på et meldrysset bord. Rul den ud til et stort rektangel, som ca. er 30×50 cm. Smør herefter tomat-blandingen på hele overfladen og drys parmesanosten udover. Fold herefter dejen ind til midten fra begge sider og rul igen dejen ud, så den måler ca. 30×40 cm. Brug evt. denne video som guide. Skær strimler af to cm og sno den godt. Sno så strimlen rundt om fingeren og fold enden ned under snurren. Brug evt. denne video som guide til alt ovenstående. Kom pizzasnurrerne over på et stykke bagepapir og lad dem hæve i 30 min. Tænd ovnen på 180 grader.
  4. Pensel pizzasnurrerne med et sammenpisket æg og bag dem i ovnen i ca. 15 min. De er færdige når de har en flot og gylden overflade.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 0 / 5. Antal anmeldelser: 0

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 11-12 stk.
Rating:
0
(0)
Udgivet: marts 13, 2021

Spar 1153 kr. på HelloFresh

Nyd lækre måltider nemt! Brug min rabatkode og støt mit madunivers.